Luksus hotdogs med det hele. Jeg lavede hjemmelavede hotdogs i dag til min familie, hvor alt var hjemmelavet undtagen pølserne. Der var hjemmebagte pølsebrød, hjemmelavet ketchup, hjemmelavet syltede rødløg, hjemmelavede syltede agurker, hjemmelavet bearnaise mayo og sidst men ikke mindst hjemmelavede ristede løg. Wauw hvor smagte det godt! Jeg fik min far til at grille både pølser og brød, og det blev så lækkert! Det eneste der manglede var sennep og remoulade, men det må blive næste gang. Jeg elsker hotdogs og bestiller det tit til middag, når jeg har fødselsdag. Hjemmelavede grillede hotdogs passer perfekt til en sommermiddag på terrassen, til en fødselsdag, studentergilde og natmad. Prøv også med min lækre chilimayo eller aioli. Rigtig god fornøjelse!
Skriv endelig en kommentar
Nøj, hvor ser det bare lækkert ud! Det skal helt bestemt prøves. Tak 🙂
Dejligt at høre! Rigtig god fornøjelse. Kh Frederikke