Frederikkes Madklub - Medlemskab - Frederikke Wærens

Frederikkes Madklub – Medlemskab

Medlemsbetingelser

Dit medlemskab i Frederikkes Madklub

Som medlem i Frederikkes Madklub kan du lave dine egne madplaner samt gemme dine favoritter på opslagstavlen. Desuden vil du som medlem tilgå www.frederikkewaerens.dk uden reklamer, dvs. at du frit kan benytte alle opskrifter som en reklamefri oplevelse. Desuden får du 10 % rabat på kogebøger og skabeloner i shoppen.

Du skal være over 18 år for at kunne blive medlem. Er du under 18 år, skal vi have dine forældres eller værges samtykke.

Leveringsvilkår

Så snart medlemskabet er betalt, vil du få adgang og opnå medlemsfordelene.  Du kan vælge mellem månedligt eller årligt medlemskab. Dette fornyes automatisk.

Opsigelse

Medlemskabet har ingen binding. Du kan opsige det frem til dagen inden næste betaling. Opsiges medlemskabet i løbet af en periode, ydes der ingen refusion.

Du kan opsige dit medlemskab under ”Min profil”.

Betaling & Gebyrer

Ved betaling med kreditkort bliver du tilmeldt automatisk kortbetaling. Herefter vil betalingen af dit medlemskab blive trukket fra dit kort dagen før eller samme dag, som den nye periode træder i kraft. Betalingen vil fremgå af din kontooversigt. Der sendes en kvittering på din tilmelding til den oplyste e-mail. Du har selv ansvaret for at opdatere dine betalingsoplysninger, hvis dit kreditkort bliver spærret eller udløber. Dette kan gøres under ”Min profil”. Hvis der ikke kan trækkes betaling fra dit kreditkort, vil medlemskabet blive sat på pause, og du vil ikke have adgang til tjenesten, før betalingsoplysningerne er opdateret.

Ændringer af stamdata

www.frederikkewaerens.dk under ”Min profil” kan du foretage ændringer af din e-mail og betalingsoplysninger.

Ændringer og forbehold

Der tages forbehold for prisændringer, gebyrer, produkt- og indholdsændringer samt ændret lovgivning.

Vi forbeholder os retten til at godkende ordren. En ordre kan eventuelt afvises, hvis du de seneste år har misligholdt dine betalingsforpligtelser over for VIPmedia ApS. Varsling af ændringer fremsendes i særskilt SMS/e-mail/betalingsoversigt.

Fortrydelsesret

Du kan uden begrundelse fortryde den indgåede aftale inden for 14 dage. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har fået adgang til www.frederikkewaerens.dk.  Ønsker du at fortryde, skal du underrette os om, at du har fortrudt aftalen. Du kan fortryde den indgåede aftale ved henvendelse på e-mail til frederikke@waerens.dk,, inden fortrydelsesfristens udløb. Hvis du udøver din fortrydelsesret, refunderer vi din betaling. Tilbagebetalingen vil ske uden unødig forsinkelse. Vi gennemfører tilbagebetalingen uden tillæg af gebyrer.

Behandling af personoplysninger

Personoplysninger behandles fortroligt og lagres under sikre forhold i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du har til enhver tid ret til indsigt i og til at berigtige dine oplysninger ved at kontakte VIPmedia ApS. Oplysningerne anvendes til at administrere dit medlemskab, bestillinger, betalinger og evt. deltagelse i konkurrencer samt til information og markedsføring via telefon, post, e-mail og sms, i det omfang lovgivningen giver mulighed for det. Ønsker du ikke disse informationer, tilbud, fordele og nye tiltag fra VIPmedia ApS, kan du ændre dine personoplysninger under ”Min profil”.

Kontakt VIPmedia ApS

Du kan kontakte VIPmedia ApS på denne e-mail frederikke@waerens.dk. Du bedes oplyse dit navn og medlemsnummer ved alle henvendelser.

Har du klager over dit medlemskab, bedes du altid først kontakte VIPmedia ApS.