6 kanapéer til nytårstalen (del 2) - 6 lækre kanapéer til nytårstalen
Opskrifter Livsstil Shop

6 kanapéer til nytårstalen (del 2)

6 kanapéer til nytårstalen, del 2 …… og når jeg skriver del 2, så er det fordi jeg sidste år også delte sådan et indlæg med 6 andre kanapeer. Det er jo nytårsaften lige om snart, og jeg har i de sidste par dage delt en masse opskrifter på desserter, der er egner sig perfekt til at servere til årets sidste middag. Tjek dem ud her. Jeg elsker kanapeer, og disse 6 bud på forskellige kanapeer er super lækre at servere, når dronningen holder sin nytårstale. Der er dadler svøbt i bacon, blinis med laksemousse, crostini-brød med guacamole og kæmpe rejer, rugbrødschips med andemousse og blommechutney, bruchetta med hvidløg, tomat og revet mozarella samt mini pizza bianco med ricotta, rucola og parmaskinke. Du behøver selvfølgelig ikke servere dem alle – du kan udvælge et par af dem og supplere med lidt grøntsagsstave, oliven, nødder og chips. Du kan også lave en lækker dip til: fetadip med oliven eller estragon dip. Hvis du begynder aftenen med mange forskellige kanapéer, kan de fint udgøre det for forretten. Rigtig god fornøjelse!

6 kanapéer til nytårstalen (del 2)

Snacks og starters til 6-8 personer
Forberedelse 2 t. / Tilberedning 1 t. / I alt + 3 t.
Ingredienser

Dadler med bacon

20 dadler

10 skiver bacon (skåret over på midten)

Laksemousse på blinis

125 g varmrøget laks, gerne med hvidløg

3 spsk. creme fraiche

1 spsk. sennep, gerne Dijon sennep

1 spsk finthakket frisk dild

Citronsaft

Salt og peber

16 stk blinis, enten købte eller hjemmelavede

Evt. frisk dild og citron til pynt

Rugbrødschips med andemousse

Rugbrødschips eller rugbrødssnacks

Andemousse, f.eks. fra Irma

Blommechutney eller en anden chutney

Mini pizza bianco

1 rulle færdig pizzadej

250 g ricotta

2 kugler frisk mozzarella

Frisk timian

Salt og peber

1 pakke parmaskinke

Frisk rucola

Guacamole med rejer på crostini

Guacamole

250 g kæmpe rejer

Olivenolie

1 pose crostini (eller anden neutral kiks)

Bruchetta

1 baguette eller flute

4 store tomater

2 fed hvidløg

1 rødløg

2 spsk olivenolie

100 g revet ost

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Dadler med bacon

Tænd ovnen på 185 C varmluft.

Udsten dadlerne og svøb hver i et halvt stykke bacon. Placer dadlerne i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Bag dadlerne i ca. 30 minutter til baconet er stegt sprødt. Server.

Laksemousse på blinis

Rør laksen sammen med creme fraiche, sennep, dild og citronsaft. Smag til med salt og peber. Varm blinisene i ovnen. Anret laksemoussen på blinis og pynt evt. med små skiver af citron og dild. Server.

Rugbrødschips med andemousse

Smør andemoussen ud på rugbrødschipsene og pynt med en smule blommechutney. Server.

Andemousse kan erstattes af paté. Pynt med en halv chornichon.

Mini pizza bianco

215 C varmluft.

Skær pizzabunden ud i ca. 32 lige store firkanter. Smør firkanterne med ricotta. Skær mozzarella i skiver og placer en halv skive mozzarella på hver firkant og pynt med timian, salt og peber. Bag pizzabundene i 18-20 minutter. Pynt med lidt rucola og et lille stykke parmaskinke. Server.

Guacamole med rejer på crostini

Lav guacamolen. Steg kæmperejerne i et par minutter i olivenolie på en meget varm pande. Fordel guacamolen på crostinierne og læg en reje på hvert brød. Server.

Mini bruchetta

Tænd ovnen på 220 C varmluft.

Skær brødet ud i skiver og placer skiverne på en bageplade med bagepapir.

Skær tomater ud i små tern, pres hvidløgene og skær rødløg i små fine tern. Bland alle ingredienser sammen i en skål og fordel tomatblandingen på brødene. Rist brødene i ovnen i ca. 15 minutter. Server.

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven