Sprød granola – Opskrift på verdens bedste sprøde granola med honning, kanel, kerner og nødder. Granola er så lækkert og denne sprøde granola er den allerbedste opskrift. Granolaen består af havregryn, en masse kerner, frø og nødder. Derudover er granolaen sødet med honning og vaniljepulver. Der er også kanel i for at give den en mild og krydret smag. Det er super nemt at lave granola selv, og der kan tilsættes lige de nødder, kerner og gryn til granolaen, som du har derhjemme i skufferne og skabene.
Denne granola kan opbevares i et stort glas med låg eller en bøtte med låg et tørt sted. Jeg har bare en bøtte stående i skabet i køkkenet, hvor granolaen sagtens kan holde sig i 2-3 uger.
Brug granolaen som topping på græsk yoghurt, skyr, smoothie bowl, bananis, pandekager, chiagrød eller havregrød.
Jeg har mange andre granola-og müsliopskrifter her på bloggen. Prøv f.eks. min crunchy peanutbutter granola med chokolade, glutenfrie granola med nødder og kanel, kakaogranola med chokolade eller min opskrift på rugbrødscrunch. Rigtig god fornøjelse!
Sprød granola
Ingredienser
Fremgangsmåde
Sprød granola
Tænd ovnen på 170 C varmluft.
Bland havregryn, solsikkekerner, sesamfrø, græskarkerner, mandler, vaniljesukker, kanel og salt i en stor skål.
Kom honning og olivenolie i en lille gryde. Lad det koge op til det bobler. Tag gryden af varmen og hæld udover de tørre ingredienser. Bland det godt sammen og fordel på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag først granolaen i 10 min., hvorefter der røres rundt i det. Bag igen i 10 min. Rør godt rundt. Granolaen skal ca. bages i 30 min. i alt eller indtil den er gylden og sprød over det hele. Tag granolaen ud af ovnen og tilsæt rosinerne.
Lad granolaen afkøle helt inden den hældes i en stor bøtte med låg eller stort glas med låg. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar