Myntesukker - Opskrift på myntesukker perfekt til grapefrugt eller jordbær
Opskrifter Livsstil Shop

Myntesukker

Myntesukker – Opskrift på nemt og lækkert myntesukker med kun 2 ingredienser. Myntesukker er så lækkert og virkelig nemt at lave. De eneste to ingredienser, der skal bruges, er frisk mynte og sukker. De friske mynteblade hakkes sammen med sukker, bages eller tørres i ovnen, hakkes igen og derefter opbevares det i en beholder eller i et glas ved stuetemperatur.

Min have bugner af mynte lige nu, og det dufter så skønt. Jeg har både schweizisk og marokkansk mynte, og her har jeg brugt marokkansk, da det er en lidt lysere grøn farve, hvilket giver en smuk farve til sukkeret. Myntesukker kan bruges til så mange ting, og det giver lige det sidste pift til smagsoplevelsen. Prøv f.eks. at drysse det ovenpå grapefrugt, den bitre smag fra grapefrugten og den søde, lidt parfumerede smag fra sukker og mynte passer så dejligt sammen. Det smager også helt vidunderligt at drysse det ovenpå søde danske jordbær serveret med piskefløde – en vidunderlig sommerdessert! Vaniljeis, koldskål, melon, skyr, yoghurt og forskellige citrusfrugter passer også godt sammen med myntesukker. Rigtig god fornøjelse!

Tilbehør til 4 personer
Forberedelse 5 min. / Tilberedning 40 min. / I alt 45 min.
Ingredienser

Myntesukker

2 bundter frisk mynte, jeg har brug marokkansk mynte

100 g sukker

 

Fremgangsmåde

Myntesukker

Tænd ovne på 85 C varmluft.

Riv myntebladene af stængerne og kom dem i en minihakker eller foodprocessor sammen med sukker. Blend det til en ensartet masse. Beklæd en bageplade med bagepapir og bred myntesukkeret ud på bagepapiret. Bag/tør det i ovnen i 40 minutter. Blend det herefter igen i en minihakker eller foodprocessor og kom det op i en lufttæt beholder eller et glas. Opbevar det ved stuetemperatur, hvor det kan holde sig i en uge. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.