Kartoffelmos - Opskrift på cremet og lækker kartoffelmos

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Kartoffelmos

Kartoffelmos – Opskrift på nem, cremet og lækker hjemmelavet kartoffelmos med muskatnød og smør. En kartoffelmos der er helt cremet og fyldt med god smag fra muskatnød, smør, mælk og salt. Den er super nem at lave og er perfekt at servere som tilbehør til aftensmaden. Kartoffelmosen kan f.eks. serveres som tilbehør til Boeuf Bourguignon eller mørbradgryde.

Denne kartoffelmos moser jeg med en elpisker.  I stedet for sødmælk kan man bruge en anden slags mælk, og hvis man ønsker en endnu mere cremet mos, så kan mælken skiftes ud med fløde. Prøv også at komme helt fintrevet parmesan i eller pynt mosen med sprødtstegt bacon på toppen. Prøv også min opskrift på luksus kartoffelmos, som er lidt grovere i teksturen og er med mascarpone og hvidløg. Hvis du har en rest kartoffelmos tilovers, så prøv at lave disse lækre og sprøde kroketter med cheddar. Rigtig god fornøjelse!

Kartoffelmos

Opskrift til 4-5 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Skræl kartoflerne, skær dem i grove tern og kom dem i en gryde og dæk med vand. Tilsæt 1 tsk. salt og kog kartoflerne i 20 min. eller indtil de er møre. Hæld vandet fra kartoflerne og lad kartoflerne blive tilbage i gryden.

Imens smeltes smør i en gryde. Tag gryden af varmen og tilsæt mælk, muskatnød og salt i gryden.

Hæld blandingen op til de kogte kartofler. Pisk forsigtigt med en elpisker til en helt blød og cremet kartoffelmos. Smag evt. til med mere salt eller muskatnød. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar