Bagt pasta bolognese – Opskrift på pasta bolognese bagt i fad i ovnen. Denne ret er så lækker og virkelig nem at lave. Det er en super god hverdagsret, som består af en kødsauce, som kommes i et ildfast fad med ukogt pasta og ost og derefter bages. Der tilsættes desuden mere vand til kødsaucen, så pastaen kan koge og blive møre. Det er så nemt at lave mad i fad, da det blot passer sig selv inde i ovnen. Retten kan sagtens laves af en rest kødsauce fra dagen før, eller fra fryseren. Så er det nemt at servere aftensmad på de travle hverdage. Server gerne retten med en grøn salat eller brød til, men retten kan altså også sagtens spises, som den er. Rigtig god fornøjelse!
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen. Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Ingredienser
Bagt pasta bolognese
1 portion af denne bolognese/kødsauce
2-3 dl vand
500 g pasta (penne eller skruer), ukogt
250 g revet ost
Fremgangsmåde
Bagt pasta bolognese
Lav bolognese som angivet i opskriften og tilsæt efterfølgende 2-3 dl vand.
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Kom halvdelen af den ukogte pasta i et ildfast fad og hæld halvdelen af kødsaucen og osten på. Kom den anden halvdel pasta og kødsauce på og slut af med det resterende ost.
Bag i ovnen i ca. 20-30 minutter eller indtil pastaen er færdigkogt. Server straks. Velbekomme!