Festmad til mange - Nem og lækker mad til fest

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL SOMMERENS FESTER HER

Festmad

Tøm køleskabet
Limefromage
Limefromage
Den du ved nok kage i bradepande
Den du ved nok kage i bradepande
Ciabatta sandwichbrød
Ciabatta sandwichbrød
Creme fraiche dressing
Creme fraiche dressing
Tomattærte med oliven
Tomattærte med oliven
Focaccia i bradepande
Focaccia i bradepande
Butterdejstærte med kartofler og squash
Butterdejstærte med kartofler og squash
Gateau Marcel muffins
Gateau Marcel muffins
Daim mousse
Daim mousse
Citrontærte i glas
Citrontærte i glas
Kransekage med pistacie
Kransekage med pistacie
Flødekartofler i filodej
Flødekartofler i filodej

Festmad

Jeg har samlet en masse af mine bedste opskrifter på festmad, så du bare skal vælge, hvad du skal servere for dine skønne gæster. Det kan være svært at vælge, da der er meget godt at vælge imellem. Maden passer både til de mange konfirmationer, studentergilder, bryllupper, fødselsdage og andre fester der afholdes hele året. Du kan få inspiration til både starters, hovedretter, desserter, appetizers og meget mere.

Der er meget af maden, der kan laves dagen forinden. På hver opskrift skriver jeg ofte, hvis nogle af delene kan laves før. Det kan godt kræve meget at lave mad til mange, og der kan være travlt på dagen, hvis ALT skal laves på én gang. Prøv derfor at vælg mad og dessert der kan laves dagen før. Eksempelvis kan mange af mine bradepandekager laves dagen før. Med dem får du nemt kage til 20-30 personer.

Festmad til fødselsdag

Fødselsdage afholder vi hele året rundt, men skal det være en større fest, vælger mange ofte at holde det i sommeren, så man kan være lidt udenfor. Også her skal man tænke i nem festmad til mange mennesker. Det er oplagt at lave en eller anden form for buffet til mange mennesker. Lav 2-3 gode salater, bag en masse god foccacia, steg noget kød og server lidt godt tilbehør. Gør det simpelt for det er ofte også den simple mad der er god.

Mad til studentergilde

Når studenterne springer ud, så skal der holdes fest i haven. Der skal være nem og hurtig mad til studenterne, når de kører forbi på vogntur, men også til familien der kigger forbi. Her er det lækkert at grille mad og eksempelvis lave flutes og kartoffelsalat til. Det kan være lækkert at lave én stor jordbærkage, der nemt kan laves dagen før.

Skal du lave mad til vogntur skal det være noget, som de unge hurtigt kan spise – og gerne noget de kan spise stående. Det kunne være helt klassiske pølsehorn eller måske en lækker cheeseburger?

Festmad til konfirmation

Når de unge mennesker bliver konfirmeret, skal der være fest. Her kan man tænke i, om man har lyst til, at det skal være buffet, eller om maden skal anrettes på tallerkener. Det kræver klart mest at anrette det hele, men man kan også sætte maden ud på bordene og lave det som en sharing menu.

Det er oplagt at starte med en lækker forret. Det kunne eksempelvis være en lækker laksetatar eller lakseruller med flødeost. Til hovedret kunne man servere nogle lækre friske salater. De skal oftest laves på dagen, da grøntsagerne ellers godt kan blive slatne. Men en kartoffelsalat kan du sagtens lave dagen før. Igen vælg her en dessert du kan lave dagen forinden, så du blot skal koncentrere dig om hovedret og forret på dagen.