Focaccia uden røremaskine - Opskrift på focaccia brød uden røremaskine
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Focaccia uden røremaskine

Focaccia uden røremaskine – Opskrift på lækkert focaccia brød lavet uden røremaskine. Dette focaccia brød er super lækkert og nemt at lave. Selve dejen er lavet uden brug af røremaskine, så i stedet for at ælte dejen på maskine, så foldes dejen af et par omgange (se videoen, hvordan jeg folder dejen). Dejen bliver utrolig lækker og luftig, når man gør det på denne måde og det giver et super lækkert madbrød.

Jeg har toppet dette brød udelukkende med flagesalt og olivenolie selvfølgelig, men prøv også med løg i skiver, frisk rosmarin, kartoffelskiver, artiskokhjerter, hvidløg, soltørrede tomater, pinjekerner eller mozzarella ost. Mulighederne er mange!

Prøv også mine andre opskrifter på focaccia brød, se opskrifter her. Rigtig god fornøjelse!

Focaccia uden røremaskine

Brød til 8-10 personer
Forberedelse 2 t. 30 min.
Tilberedning 30 min.
I alt 3 t.

Ingredienser

Fremgangsmåde

Focaccia uden røremaskine

Rør gæren ud i vandet og tilsæt de øvrige ingredienser i en stor skål og rør det hurtigt sammen til en klistret masse. Dæk skålen med et fugtigt klæde og lad det stå på køkkenbordet i 15 minutter.

Fold dejen indover sig selv (se videoen ovenover). Lad dejen stå tildækket igen i 15 min. Fold dejen igen og lad den stå 10 min.

Dæk dejen til og lad den hæve i 1 time. Hæld herefter dejen i en firkantet form/bradepande beklædt med bagepapir og olivenolie. Vend dejen om, så den ligger med den glatte side opad. Lad dejen hæve yderligere 1 time.

Tænd ovnen på 220 C varmluft.

Kom godt med olivenolie på dejen og lav små fordybninger i dejen med fingrene. Drys med flagesalt.

Bag focaccia i ca. 25-30 min. på den nederste rille i ovnen. Det skal være godt gyldent og lyde hult, når du banker på det. Tag brødet ud af formen og lad det afkøle på en bagerist inden det skæres ud. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar