Opskrift på cremet og smagfuld butter chicken som er en indisk gryderet, hvor der er smæk på krydderierne. Jeg elsker den her ret, og det er en ret, der er perfekt at servere her i efterårsmånederne. Retten tager lidt tid at lave, fordi kyllingen gerne skal ligge i en lækker yoghurtmarinade natten over, så den tager smag og bliver ekstra mør. Men man kan altså også sagtens lade kyllingen stå i marinaden i min. 1 time og så lave retten på samme dag.
Jeg synes dog selv, at det er ret smart at forberede kyllingen allerede aftenen forinden. Så kan den nemlig nå at hygge sig rigtig meget og blive god mør. Når det så er tid til aftensmad, så er der kun få skridt tilbage, før at jeg kan nyde en god portion cremet butter chicken. Det at jeg forbereder det aftenen før er særligt rart de dage, hvor det skal gå lidt stærkt.
Med min butter chicken opskrift kan du både lave kyllingen klar dagen før eller et par timer inden. Det er blot, hvad du har tid til. Når du nu er i gang med at lave opskriften, kan jeg anbefale dig at lave dobbeltportion. Så kan du fryse den ekstra portion ned og tage den op til de dage, hvor tiden er knap. Så skal der kun koges ris, og så er der mad.
Butter chicken
Ingredienser
Marineret kyllingFremgangsmåde
Marineret kylling
Skær kyllingen ud i mundrette tern og kom kyllingen ned i en skål. Tilsæt de resterende ingredienser, vend det godt rundt og lad kyllingen trække i marinaden i køleskabet i min. 1 time, men gerne natten over.
Steg herefter kyllingen med marinaden i en gryde (hvor der også er plads til at lave saucen i). Kyllingen skal blot få lidt farve og ikke gennemsteges. Kom den stegte kylling med evt. væske (det er her alt den gode smag er) op i en skål og lav saucen.
Sauce
Smelt smørret og olie i gryden og lad det bruse lidt. Sauter løg, hvidløg, ingefær, gurkemeje, Garam Masala, karry, spidskommen og kanel. Rør godt rundt i gryden. Tilsæt hakkede tomater, cashewnødder og vand. Lad det stå at simre et i 10 min.
Hæld herefter det hele i en blender og blend til en ensartet sauce. Hæld saucen tilbage i gryden og tilsæt madlavningsfløde og kyllingen og lad det hele stå at småsimre under låg i min. 30 min. Smag til med salt og sukker. Det bliver allerbedst, hvis det får lov til at stå længe at simre. Hvis saucen er for tynd, så kan den jævnes. Og omvendt, hvis den er for tyk, så kan der tilsættes mere fløde.
Server butter chicken med ris, cashewnødder, koriander, fladbrød og evt. raita. Velbekomme!
Cremet butter chicken opskrift
En af de grunde til, at jeg elsker butter chicken er, at det er en ret, der er så cremet. Den er lækker at spise, og netop fordi marinaden er lavet på yoghurt, bliver den ekstra cremet. Man serverer det altid med ris til, og det passer perfekt sammen med den cremede sauce.
Når du laver sauce, må du endelig huske at få al marinaden fra kyllingen med. Det gælder også de safter, der er tilbage, når du har hældt kyllingen fra. Det er i den sauce, at alt det gode smag ligger.
Butter chicken tilbehør
Jeg har serveret almindelige ris til retten , men blomkålsris er også super lækker til. Noget af det mest klassiske butter chicken tilbehør er helt klassiske naanbrød og raita. Du kan godt købe naanbrød i supermarkedet, men det smager SÅ meget bedre, når man laver det selv. Man kan også servere tynd yoghurt til. Udover det er der ikke andet butter chicken tilbehør, der er så almindeligt. Tilgengæld er det næsten uset, at der ikke bliver serveret naan eller raita til, hvis man køber det udefra.
Prøv også min indiske Dhal, græskarsupper, butter chicken med kyllingekødboller og Massaman Curry, der også er nogle af mine indiske opskrifter.
Hvad hedder butter chicken på indisk? Det hedder ikke det samme , hvis du kommer til Indien og skal bestille retten. Dernede hedder det i stedet Murgh Makhani, så det er det, du skal spørge efter, hvis du kommer på de kanter.
Kan man lave vegetarisk butter chicken? Ja, det kan du faktisk godt. Du kan i stedet bruge halloumi, der er en grill fast ost. Opskriften på den vegetariske udgave kan du få ved at klikke på butter halloumi her.
Skriv endelig en kommentar
Virkelig lækker opskrift Frederikke! Kan varmt anbefales! 🙂