Pommes Anna i muffinsform – Opskrift på nemt tilbehør til middagen. Denne kartoffelret er en sand klassiker, når man taler om tilbehør til hovedretten i en festmenu, men er du kartoffelelsker, kan man jo bruge disse sprøde velsmagende kartofler til alle lejligheder. Den består af helt tynde skiver kartofler, der er vendt i smeltet smør, og krydret med frisk rosmarin, og drysset med salt og fintrevet parmesan ost.
Derefter er kartoffelskiverne lagt i lag i muffin papirforme, som stilles ned i en muffin bageform og bages. Papirformene skal fyldes helt op, da kartoflerne falder lidt sammen under bagning. Det er virkelig smart at lave dem i muffinsforme, da de så er klar til anretning. De holder også deres fine form nemmere i en form. Jeg putter mine papirmuffinsforme i en fast muffinsform, så de holder formen under hele bagetiden. Grunden til at jeg ikke kommer kartoflerne direkte i den faste muffinsform er, at så kan jeg nemmere tage dem ud.
At bage Pommes Anna i muffinforme er et nemt alternativ til den klassiske måde, hvor man fylder en bageform eller springform med kartoffelskiverne, som efter bagning skæres ud i stykker, der derefter varmes i ovnen inden servering. Jeg beregner 2 af disse muffinsforme per person, hvis middagen også består af forret og dessert.
Pommes Anna med ost
Ost og kartofler er altid et godt match, og i denne opskrift bruger jeg revet parmesan. Det synes jeg giver en lækker smag. Du kan også godt vælge at eksperimentere med en anden ost såsom cheddar eller anden hård ost.
Forslag til menu med pommes Anna
Her er et forslag til en menu, hvor disse lækre kartofler indgår:
Forret
Hovedret
Pommes Anna
Spinatsalat med burrata og syltede rødløg
Dessert
Pommes Anna kan sagtens fryses ned, tøes op og så blot lunes inden servering. Rigtig god fornøjelse!
Pommes Anna i muffinsform
Ingredienser
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Skyl kartoflerne grundigt. Skær dem i tynde skiver på et mandolinjern. Kom kartoffelskiverne i en skål og hæld smeltet smør, olie, parmesan, rosmarin og salt på. Rør det godt rundt.
Fordel kartoffelskiverne i 12 papirsmuffinsforme, så kartoffelskiverne ligger i lag. Det gør ikke noget, hvis nogle af skiver stikker udover formen. Stil papirsformene ned i en metal muffinsform. Bag Pommes Anna i 30 min. Herefter kommes stanniol over og de bages videre i yderligere 30 min. Server dem straks eller lad dem afkøle. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar