6 kanapéer til nytårstalen (del 4) - Opskrift på 6 forskellige lækre kanapéer
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

6 kanapéer til nytårstalen (del 4)

6 kanapéer til nytårstalen (del 4) – Opskrift på 6 forskellige lækre kanapéer der er perfekte at nyde til dronningens nytårstale. Og når jeg skriver del 4, så er det fordi, jeg de sidste 4 år også har delt sådan et indlæg med 6 kanapeer: del 1 , del 2, og del 3. Og nu er det jo nærmest blevet en tradition. Denne gang byder jeg på:

  • Agurkeruller med mango og avocado
  • Bruschetta med ricotta og bagte vindruer
  • Kartoffelskiver med feta/ærtecreme
  • Blomkålsscones med jalapenos mayo
  • Krustader med grøn tapenade
  • Hjertesalat med nøddefyld

Fælles for disse kanapeer er, at de allesammen er vegetariske.

Nogle af kanapeer er sammensætninger af opskrifter, der allerede er på bloggen og nogle af dem er helt nye. De fleste af kanapeerne kan sagtens forberede om morgenen, så de er nemme og hurtige at anrette til om aftenen.

Andet inspiration til kanapeer:

Her kan du klikke dig direkte ind på nogle andre lækre kanapeer til nytårsaften.

6 kanapéer til nytårstalen (del 4)

Ingredienser

Agurkeruller med mango og avocado
Bruschetta med ricotta og bagte vindruer
Kartoffelskiver med feta/ærtecreme
Blomkålsscones med jalapenos mayo (15-18 stk.)
Krustader med grøn tapenade
Hjertesalat med nøddefyld

Fremgangsmåde

Agurkeruller med mango og avocado

Riv agurken i lange strimler, med en kartoffelskræller eller på et mandolinjern.

Lav en bund af agurkestrimler ved først at lægge strimler tæt på et stykke køkkenrulle på den ene led og derefter et lag agurkestimler på den anden led. Læg et stykke køkkenrulle ovenpå, så det kan suge vandet, så agurkerne ikke er for vandige.

Vend “agurkegitteret” over på et stykke bagepapir. Smør flødeost, forsigtigt udover og læg mango og avocado på og drys med sesamfrø. Rul det sammen til en roulade og klem bagepapiret rundt om.

Læg rullen på køl i 30 min. Skær herefter ud til ca. 8-10 sushi-stykker med en skarp kniv. Drys evt. med ekstra sesam og server med soya.

Bruschetta med ricotta og bagte vindruer

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Kom vindruerne i et fad og fordel olivenolie, salt og timian over. Bag dem i 15 min. Lad vindruerne afkøle lidt

Blend ricotta og piskefløde hurtig sammen til en luftig creme. Fordel ricottacremen på brødskiverne. Kom 3-4 vindruer på hvert brød og pynt med timian og flagesalt.

Kartoffelskiver med feta/ærtecreme

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Skær kartoflerne, med skræl, i aflange mellemtykke skiver. Vend kartoffelskiverne med olie, salt og peber. Placer dem på en bageplade og bag dem i 25-30 min. Lad dem afkøle.

Blend ærter, feta, mynteblade, olivenolie, limesaft, salt og peber.

Kom cremen i en sprøjtepose og klip et lille hul. Sprøjt cremen ud på hver kartoffelskive og pynt med hakket purløg.

Blomkålsscones

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Hak blomkålen fint i en foodprocessor. Kom blomkål i en skål og tilsæt hvedemel, bagepulver, parmesan og salt. Smuldre smørret heri. Pisk ægget ud i kærnemælken og tilsæt til dejen og rør sammen til en klistret og “ujævn” dej.

Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Form dejen til en firkant, der kan skæres i ca. 16-18 små firkanter. Kom firkanterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Pisk æg og parmesan sammen og pensl på blomkålsscones.

Bag scones i 15-20 min.

Server blomkålsscones med denne mayo.

Krustader med grøn tapenade

Blend oliven, kapers, pinjekerner, olivenolie, salt og peber til en grov tapenade. Fordel tapenaden i krustaderne og pynt med persille. Anret på et fint fad lige inden servering ellers bliver krustaderne hurtigt bløde.

Hjertesalat med nøddefyld

Rist hasselnøddekernerne på en varm, tør pande. Hæld nødderne på et stykke køkkenrulle og gnid skallen af. Hak nødderne groft. I en skål blandes olivenolie, balsamicoeddike og flydende honning og tilsæt de hakkede nødder.

Anret salatbladene på et fad, fordel nøddeblandingen over og pynt med høvlet parmesan.

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar