Tapas-spyd - Opskrift på nemme spyd med tapas - perfekt som appetizer
Opskrifter Livsstil Shop

Tapas-spyd

Tapas-spyd – Opskrift på nemme og lækre tapas-spyd med parmaskinke, melon, oliven og artiskokker. Disse spyd er så nemme at lave og de er skønne at servere på et tapasbord. Jeg har sat honningmelon, oliven, parmaskinke, mozzarella kugler og artiskokker på spydende. Derudover har jeg hældt en lækker dressing udover og ristede pinjekerner. Disse spyd er perfekte at servere som appetizer. Prøv også at sætte salami, soltørrede tomater eller friske basilikum blade på spyddene. Rigtig god fornøjelse!

Snacks, Starters til 4-6 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 15 min. / I alt 25 min.
Ingredienser

Tapas-spyd

1 honningmelon

12 stk. parmaskinke

1 glas oliven, grønne eller sorte uden sten

250 g cherrytomater

1 glas grillede artiskokker

Ca. 2 poser mini mozzarella kugler

12 træspyd

Dressing

2 spsk. olivenolie

1 spsk. citronsaft

1 tsk. hvidvinseddike

1 tsk. flydende honning

Salt

Peber

Derudover

1 pose pinjekerner, letristede på en tør pande

Fremgangsmåde

Tapas-spyd

Skær honningmelonen ud i tern eller lav kugler med en melonske. Sæt alle ingredienserne på træspyd, som jeg har gjort på billedet. Læg spyddene på en tallerken eller et fad.

Dressing

Ryst eller rør ingredienserne sammen til en dressing og smag til med salt og peber.

Hæld dressingen udover spyddene og pynt med pinjekerner. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.