Hjemmebagt franskbrød - Opskrift på lækkert hjemmebagt franskbrød
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Hjemmebagt franskbrød

Mormorbrød, sødmælksbrød, gammeldags franskbrød – kært barn har mange navne… Dette er et klassisk lyst hjemmebagt franskbrød, bagt med æg og smør. Det er nemt at bage og smager dejligt. Bare som det er med smør eller ost, eller til en kop varm chokolade på en kold og grå eftermiddag. Denne opskrift giver 2 brød, og du kan sagtens fryse det ene brød ned, hvis 2 brød er for meget. Her har jeg bagt det ene brød på bagepladen og det andet i en brødform. Dejen kan koldhæves, altså stilles i køleskabet om aftenen og bages om morgenen, så skal du bare huske at bruge mindre gær (ca. 10-15 g). Brødet er allerbedst samme dag som det er bagt. Har du brød tilovers, egner det sig rigtig god til ristet brød. Prøv også at bruge nogle skiver af brødet til Arme Riddere. Rigtig god fornøjelse!

Hjemmebagt franskbrød

Brød til 8-10
Forberedelse 20 min.
Tilberedning 3 t.
I alt 3 t. 20 min.

Ingredienser

Franskbrød ( 2 stk.)

Fremgangsmåde

Franskbrød

Lun mælken og rær gæren ud i den. Tilsæt æg, smeltet smør (må kun være lunkent, ikke varmt), sukker og salt. Rør det godt sammen. Tilsæt melet, men hold noget tilbage. Ælt dejen godt sammen, til den er glat og blank. Der skal kun lige nok mel i, til dejen slipper dejkrogen/fingrene. Læg et rent viskestykke over skålen og lad dejen hæve i ca. 1 ½ -2 timer ved stuetemperatur.

Tag dejen ud på et meldrysset bord uden at ælte for meget i den. Del dejen igennem og form 2 brød på en bageplade beklædt med bagepapir eller i 2 brødforme á 1 1/2 l. Dæk brødene med viskestykket og lad dem hæve i ca. ½ time.

Tænd ovnen på 200 C.

Pensl brødene med lidt sammenpisket æg eller mælk. Bag brødene ca. 25-30 min. brødet skal lyde hult, når du banker på det. Pensl evt. brødene med lidt smeltet smør, lige når de kommer ud af ovnen. Lad brødene køle af på en rist. Velbekomme!

Bedøm

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar