Arme Riddere - Opskrift på Arme Riddere eller French toast
Opskrifter Livsstil Shop

Arme Riddere

Glædelig 21. december. Arme Riddere eller French toast. Jeg kalder for det meste disse lækre smør-stegte brød, dyppet i mælk, æg, sukker og kanel, for arme riddere. Det smager så lækkert og er en meget nem og hurtig ting at lave. Vi spiser nogle gange arme riddere i weekenden, hvis vi har noget daggammelt brød liggende fra ugen. Det er en nem måde at bruge tørt brød på, i stedet for at smide det ud. Arme riddere kan serveres, som de er eller med flødeskum og syltetøj eller med friske bær og sirup. Prøv f.eks. min lækre hjemmelavede hindbærsyltetøj.  Måske skal du prøve denne opskrift her i juleferien? Rigtig god fornøjelse!

Arme Riddere

Små søde sager til 4 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 10 min. / I alt 20 min.
Ingredienser

Arme Riddere

2 æg

2 dl mælk

1 spsk sukker

1 tsk. kanel

4 skiver lyst brød, helst daggammelt brød

Ca. 10 g smør

Desuden

Ca. 2 dl piskefløde til flødeskum

Syltetøj

Fremgangsmåde

Arme Riddere

Pisk æg, mælk, sukker og kanel sammen i en dyb tallerken. Varm en stegepande op og kom en god smørklat på. Vend brødskiverne i æggeblandingen – lad brødet suge et øjeblik på hver side. Steg brødskiverne på begge sider i det brune smør, til de er blevet gyldne og sprøde.

Servér straks de lune Arme riddere, enten bare som de er, eller som her med flødeskum og syltetøj eller med lidt sirup og friske bær.

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven