Kaffeis - Opskrift på den bedste cremede is med kaffe- få ingredienser
Opskrifter Livsstil Shop

Kaffeis

Kaffeis – Opskrift på den bedste cremede is med kaffe lavet på få ingredienser. Denne is må være nr. 1 på listen over nemme is. Isen bliver lavet med piskefløde og kondenseret mælk som piskes sammen. Der er derudover  også instant kaffe i, som bliver opløst i en smule kogende vand inden det kommes i ismassen. Der skal ikke bruges ismaskine, så derfor kan de fleste lave denne is. I ismassen kan der tilsættes forskellige ingredienser f.eks. knuste oreos, friske bær, lemoncurd eller prøv disse to varianter med cookie dough og snickers  eller denne variant med hakket Daim i. Denne is har jeg lavet i et ildfast fad. Server isen med friske bær og du har den perfekte dessert til f.eks. nytårsaften. Isen er også virkelig god til iskaffe eller til affogato. Jeg har her serveret isen med hjemmelavet chokoladesauce, den opskrift kan du finde lige her. Rigtig god fornøjelse!

Du kan læse mit indlæg om forskellen på kondenseret mælk og dulce de leche lige her. Jeg skriver også, hvor man kan købe det.

Is til 6-8 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning + 6 t. / I alt +6 t.
Ingredienser

Kaffeis

4 spsk. instant kaffe

2-3 spsk. kogende vand

1 L piskefløde

1 dåse kondenseret mælk, af 397 g

Fremgangsmåde

Kaffeis

Opløs kaffen i det kogende vand. Tilsæt fløde og kondenseret mælk og pisk det sammen til en let flødeskum. Beklæd en form med bagepapir (eller kom isen i en beholder). Fordel isen i formen og stil isen i fryseren i ca. 4-6 timer. Velbekomme!

Bedøm denne ret

4 Comments
  1. Hej. Er der muligt at bruge rigtig Merrild kaffe og evt. tilføje chokolade eller Knoppers?

    1. Ja, det kan man sagtens, men selve kaffen skal stadig være de 2-3 spsk. ellers bliver det for flydende 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.