Mælkechokoladeis – Frederikke Wærens
Opskrifter Livsstil Shop

Mælkechokoladeis

Mælkechokoladeis – den bedste cremede og bløde hjemmelavede is med mælkechokolade. Den lækreste mælkechokoladeis lavet på ismaskine.  Jeg elsker is og især den hjemmelavede slags. Det er så nemt at lave is selv, og selvom jeg i denne opskrift bruger ismaskine, så kan man altså sagtens gøre det uden. Kom ismassen i en beholder, sæt beholderen i fryseren og rør i ismassen hver halve time indtil isen er frosset ind. Jeg har serveret isen med cookie stykker (fra denne opskrift) og friske hindbær. Helt uimodståeligt godt! Prøv også at tilsætte brownie stykker til isen, ligesom jeg har gjort her. Rigtig god fornøjelse!

Is til 4-6 personer
Forberedelse 30 min. / Tilberedning + 6 t. / I alt + 6 t.
Ingredienser

Mælkechokoladeis

6 æggeblommer

75 g sukker

4 dl mælk (jeg bruger sødmælk)

4 dl piskefløde

65 g glukosesirup

250 g hakket mælkechokolade

Fremgangsmåde

Mælkechokoladeis

Pisk æg og sukker sammen til det bliver lyst og luftigt. Kog mælk, fløde og glukosesirup op i en gryde. Når det koger tages det af varmen og hældes over i æggemassen i en tynd stråle samtidig med, at der piskes. Hæld hele massen tilbage i gryden og kog det op til det får en tykkere konsistens og er ca. 83 C varm. Tag gryden af varmen og rør den hakkede chokolade i og stil derefter ismassen på køl. Når ismassen er kølet af køres den på en ismaskine.  Kom isen i en beholder og derefter fryseren og frys den i mindst 6 timer. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.