Fyldt kylling med artiskok, spinat og flødeost – Opskrift på de lækreste saftige kyllingebryster med fyld af flødeost, artiskok og spinat. Den lækreste måde at lave kylling lækkert på, er ved at fylde kyllingebryster med forskelligt fyld. Her har jeg fyldt kyllingen med en lækker flødeost-blanding, som smager så skønt.
Kyllingen kan serveres sammen med risotto, pastaret eller sammen med en salat og disse lækre fritter med fyld. Når kyllingen skal ind i ovnen og bages, så samles der en masse lækkert saft i fadet, som kan bruges som en sauce og vendes med f.eks. frisk kogt pasta.
Prøv også at fylde kyllingebryster med flødeost og parmaskinke viklet rundt om. Jeg elsker kylling, og i min familie får vi det i hvert fald 1-2 gange om ugen. Der er også en del retter med kylling her på bloggen, prøv f.eks. crispy chicken burger, bagte søde kartofler med kyllingefyld, Cæsar salat, butter chicken eller spinatpandekager med fyld af kylling og peberfrugt. Rigtig god fornøjelse!
Fyldt kylling med artiskok, spinat og flødeost
Ingredienser
Fyldt kylling med artiskok, spinat og flødeostFremgangsmåde
Fyldt kylling med artiskok, spinat og flødeost
Tænd ovnen på 215 C varmluft.
Rør flødeost sammen med hakket artiskok, spinat, hvidløg og citron. Smag til med salt og peber.
Skær en “lomme” i kyllingebrysterne med en skarp kniv og åben “lommen” uden at skære kyllingen helt igennem. Fyld flødeost-fyldet i kyllingen og placer kyllingen på i et ildfast fad beklædt med bagepapir. Dryp olivenolie udover kyllingen og drys evt. med ekstra salt og peber. Bag kyllingen i ovnen i ca. 30 minutter. Server straks kyllingen. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar