Cheesecakes

Her finder du mine bedste opskrifter på den velkendte cheesecake, også kaldet ostekage på dansk. Cheesecake er virkelig en skøn kage! Faktisk er cheesecakes en af mine favoritkager og de er også meget populære her på bloggen.

En cheesecake består for det meste af en sprød kiksebund, som kan laves på forskellige kiks, men den mest almindelige er sprøde Digestive kiks, som blandes med smeltet smør. Det cremede oste -og flødefyld smager vidunderligt uanset om du foretrækker den søde slags med f.eks. Daim eller den syrlige og friske med lime eller friske bær.

Det gode ved cheesecakes er nemlig, at de kan varieres i det uendelige. I dette afsnit findes der flest opskrifter på no bake cheesecakes, altså kager der bare skal “sætte” sig i køleskabet, men der er også et par opskrifter på bagt cheesecake. Hvis du aldrig har prøvet en bagt cheesecake, kan jeg virkelig anbefale det, for det smager så lækkert! De er ikke svære at lave, men kræver at man sætter tid af til en længere bagning og derefter afkøling.

Tjek mine cheesecake opskrifter ud og jeg er sikker på, at også din favorit er iblandt de mange forskelligartede cheesecake opskrifter.