Hvis der er noget, der kan pifte et godt måltid op, så må det være et madbrød med fyld. Det kræver sjældent særligt meget at lave et godt brød, der kan være det lækreste tilbehør til aftensmaden. Det kan fås i mange forskellige udgaver, og du kan følge lige den madbrød opskrift, der giver dig det brød, som du elsker.
Hurtigt madbrød med fyld
Jeg har efterhånden en hel del forskellige opskrifter på brød, der kan serveres til aftensmad. Hvis du elsker et godt brød med fyld, så kan du prøve min opskrift på snegle med oliven og soltørrede tomater. Det er et lidt anderledes form for brød til maden, men sådan nogle snegle er dejlig snaskede og er nemme at spise.
Et af mine personlige favoritter på et hurtigt madbrød med fyld er de her hvidløgsbrød ala caprese. Her skal du blot købe et ciabattabrød, og så fylder du det med tomater, mozzarella og hvidløg – det smager SÅ godt! Det kan du lave på bare 15 minutter.
Madbrød i bradepande
Hvis man skal lave mad og brød til mange mennesker, er det genialt, hvis man kan lave et godt madbrød i bradepande. Når man laver det i en bradepande, kan man hurtigt og nemt lave brød til mange.
Du kan eksempelvis lave en dobbeltportion af denne her foccacia brød med græskar og hvidløg. Det kan du komme i en bradepande, og det bliver så lækkert. Bare vær opmærksom på at bagetiden kan variere en smule.
Kan jeg lave madbrød dagen før?
Langt de meste brød smager bedst den dag, hvor det er lavet. Det kan desværre gå hen og blive ret tørt, hvis de først bliver spist dagen efter. Dog hvis det er et madbrød med meget olie, så kan du godt lave det dagen før.
Du kan også finde en masse andre brød, som du både kan spise til frokost eller bruge som tilbehør til aftensmaden. Jeg foretrækker ofte at bage mit brød selv – særligt hvis jeg har god tid. Det smager nemlig bare bedre. Eksempelvis er jeg ikke altid vild med købe pitabrød, da de hurtigt kan blive tørre. Her er mine egne hjemmebagte pitabrød meget bedre, og det er faktisk ikke så svært at lave.
Du kan også prøve min opskrift på hjemmebagte ciabattaflutes. Dem kan du bruge til en god sandwich eller servere som tilbehør til aftensmaden med en god kryddersmør. Du kan også lave det om til et godt hvidløgsflute.
Brød er altid lækkert at servere som tilbehør til maden. Det behøver slet ikke “bare” at være et klassisk flute, men du kan sagtens pifte brødet op med noget fyld.
Prøv eksempelvis at lav dette skønne hvidløgsbrød med parmesan og persille. Det smager helt fantastisk og kan bruges som tilbehør til grillmad, en god steg eller et godt stykke kylling. Du bruger her bare et færdigkøbt brød og pifter det op.
En klassiker til madpakken er pølsehorn, og de er gode, hvis den lille sult meler sig. De kan også sagtens fryses ned. Find de bedste brød med fyld på siden.