Snegle med oliven og soltørrede tomater - nemme snegle til tapas
Opskrifter Livsstil Shop

Snegle med oliven og soltørrede tomater

Snegle med oliven og soltørrede tomater – Opskrift på nemme og lækre snegle med fyld af oliven og soltørrede tomater. Disse snegle er så nemme at lave, da de er lavet med en rulle færdiglavet pizzadej. Dejen smøres med flødeost og drysses med hakkede oliven, hakkede soltørrede tomater, honning og revet mozzarella.

Sneglene kan bruges til madpakken, og de er også perfekte til tapas. Sneglene egner sig godt til at fryses ned og evt. lunes inden servering. Prøv også min opskrift på snoede pestostænger eller snegle med pikantost. Rigtig god fornøjelse!

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Brød, Tapas, til 4 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning 15 min. / I alt 25 min.
Ingredienser

Snegle med oliven og soltørrede tomater

1 rulle pizzadej

100 g flødeost

50 g oliven, hakkede

50 g soltørrede tomater, hakkede

1 spsk. flydende honning

100 g revet mozzarella

 

Fremgangsmåde

Snegle med oliven og soltørrede tomater

Tænd ovnen på 185 C varmluft.

Rul dejen ud og smør flødeost på og drys med oliven, soltørrede tomater, honning og revet ost. Rul dejen sammen og skær ud til ca. 10-12 snegle. Pensl sneglene med æg og bag sneglene i ca. 15 min. Afkøl på en rist og server. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.