Butter chicken med kyllingekødboller - Opskrift på butter chicken med kyllingekødboller
Opskrifter Livsstil Shop

Butter chicken med kyllingekødboller

Butter chicken med kyllingekødboller – Opskrift på lækker butter chicken med kyllingekødboller. Butter chicken er en af de bedste indiske retter. Her har jeg lavet butter chicken i en lidt anderledes og hurtigere version, som egner sig godt som aftensmad i hverdagene. Jeg har en opskrift på en klassisk butter chicken, hvor kyllingen ligger i en marinade med yoghurt og krydderier i og trækker natten over. Det er en lidt længere process, og den ret er derfor ikke så hverdagsvenlig. I er vilde med min opskrift på kyllingekødboller i tomatsauce serveret med pasta, så derfor tænkte jeg at bruge kyllingekødboller i en anden version.

Hvad kan jeg servere til retten?

Butter chicken med kyllingekødboller serveres som almindelig butter chicken nemlig med kogte ris, naanbrød eller fladbrød, frisk persille eller koriander. Retten kan også serveres med raita, som er en yoghurt dressing med krydderier, agurk og rødløg, ristede mandler eller limebåde.

Retten kan sagtens fryses ned og blot varmes i en gryde. Rigtig god fornøjelse!

Butter chicken med kyllingekødboller

Varme retter til 4-6 personer
Forberedelse 20 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 50 min.
Ingredienser

Butter chicken med kyllingekødboller

Kyllingekødboller

800 g hakket kyllingekød

1 løg, finthakket

2 æg

2 spsk. hvedemel

1 tsk. salt

Sauce

2 store løg, finthakket

2 fed hvidløg

Frisk ingefær

2 spsk. garam masala

1 spsk. karry

1 tsk. cayenne peber

1 tsk. gurkemeje

140 g tomatpure

1 dåse hakkede tomater

2 dåser kokosmælk

50 g smør

100 g yoghurt

Smag til med salt og peber

Derudover

Ris

Naanbrød eller fladbrød

Evt. raita

Frisk persille eller koriander

 

Fremgangsmåde

Kyllingekødboller

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Kom alle ingredienserne i en skål (enten en skål til røremaskine eller bare en alm. skål). Rør farsen sammen og smag til om der skal mere salt eller peber i. Rør endelig ikke for meget i farsen, for så bliver den for tynd, den skal blot lige røres sammen til den er sammenhængende. Form farsen til ca. 20 kødboller (hvis farsen er meget klistret, så kan du tage lidt olie på hænderne, så er det meget nemmere). Placer kødbollerne på en bageplade med bagepapir og bag dem i 20 minutter. Lav saucen imens.

Sauce

Svits løg, hvidløg og ingefær på en pande eller i en gryde. Tilsæt krydderierne og “brænd dem af”. Tilsæt tomatpure, kokosmælk, smør og yoghurt. Rør godt rundt og lade saucen simre i 15 minutter. Smag til med salt og peber. Du kan sagtens lade saucen simre længere tid, men hvis tiden er knap, så er 15-20 minutter fint. Kom kyllingekødbollerne i saucen og server med ris, naanbrød/fladbrød, raita og frisk persille eller koriander. Velbekomme!

 

 

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.