Smørstegt spidskål med parmesan og hasselnødder – Frederikke Wærens
Opskrifter Livsstil Shop

Smørstegt spidskål med parmesan og hasselnødder

Smørstegt spidskål med parmesan og hasselnødder – Opskrift på stegt spidskål med parmesan og hasselnødder. Jeg elsker spidskål især, når det bliver stegt i smør og toppet med ristede hasselnødder, citronsaft og citronskal og revet parmesan. Hjemme hos mig spiser vi spidskål flere gange om ugen og gerne stegt, som her, men også bare fintsnittet og vendt sammen med citronsaft og salt. Spidskål er sådan en lækker råvare og kan bruges til så mange lækre ting, f.eks. i lasagne, i stedet for lasagneplader, spidskålssalat, og i stedet for ris eller pasta.

Det smørstegte spidskål kan serveres til kød, fisk og andre grøntsager. Jeg har drysset med ristede hasselnødder, men det kan også være mandler eller pinjekerner. Prøv også at drysse med friske krydderurter udover. Hvis det skal være ekstra lækkert, så smager det også helt vidunderligt med finthakkede salt-syltede citroner. Rigtig god fornøjelse!

Tilbehør til 4 personer
Forberedelse 5 min. / Tilberedning 15 min. / I alt 20 min.
Ingredienser

Smørstegt spidskål med parmesan og hasselnødder

1 stort spidskål

65 g smør

Fintrevet skal og saft fra 1 citron

100 g parmesan, revet

100 g hasselnødder, ristede og hakkede

 

Fremgangsmåde

Smørstegt spidskål med parmesan og hasselnødder

Skær spidskål over i 4 stykker.

Smelt smørret på en pande ved middelvarme og steg spidskålsstykkerne på alle sider i smørret til det bliver mørt og får farve. Server spidskålen på panden med revet citron, citronsaft, parmesan og hakkede ristede hasselnødder udover. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.