Opskrifter Livsstil

Pastasalat med kylling og grønt

Pastasalat med kylling og grønt – en nem og lækker hverdagsret! Sådan en pastasalat kan laves på mange forskellige måder, med forskellige ingredienser.  Og der er altid mad til flere dage i sådan en portion. Jeg har lavet denne pastasalat med krydret kylling, sprødt bacon, diverse grøntsager og med fetaost og oliven. Server gerne pastasalaten med hjemmebagt brød til og f.eks. smør med krydderurter eller hvidløg. Pastaen kan sagtens koges dagen inden og så vendes med de øvrige ingredienser lige inden servering. Rigtig god fornøjelse!

Pastasalat med kylling og grønt

Mad til 4 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 15 min. / I alt 30 min.
Ingredienser

Pastasalat med kylling og grønt:

200 g pasta f.eks. skruer eller penne

500 g kyllingfileter

1 brev fajita krydderi

300 g bacontern

1/2 spidskål, i tynde strimler

1/2 agurk, i tern

1 bakke små tomater, skåret i halve

1 peberfrugt, i tern

2 avocadoer, i tern

1 dåse majs

1 bøtte feta

1 glas Kalamata oliven eller en anden slags oliven

3 spsk. creme fraiche 18 %

Fremgangsmåde

Pastasalat med kylling og grønt:

Kog pastaerne. Vend kyllingen sammen med fajita krydderi og steg på panden  til kyllingen er gennemstegt. Steg herefter bacon sprødt.

Kom alle grøntsagerne samt oliven og feta op på et fad og bland det rundt. Vend de kogte pastaer sammen med creme fraiche og bland pastaen sammen med grøntsagerne. Tilsæt til sidst kylling (skær evt. kyllingen ud i mindre stykker) og bacon. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.