Saltkaramel is - Opskrift på cremet is med saltkaramel med kun 3 ingredienser
Opskrifter Livsstil Shop

Saltkaramel is

Saltkaramel is– opskrift på den bedste cremede is med saltkaramel med kun 3 ingredienser. Denne is må være nr. 1 på listen over nemme is. Isen bliver lavet med piskefløde og kondenseret mælk som piskes sammen. Herefter kommes der dulce de leche med havsalt i og isen fryses. Der skal ikke bruges ismaskine, så derfor kan de fleste lave denne is. I ismassen kan der tilsættes forskellige ingredienser f.eks. knuste oreos, friske bær, lemoncurd eller prøv disse to varianter med cookie dough og snickers  eller denne variant med hakket Daim i. Denne is har jeg lavet i et ildfast fad. Server isen med friske bær og du har den perfekte dessert til f.eks. nytårsaften. Isen er også virkelig god til iskaffe eller til affogato. Rigtig god fornøjelse!

Du kan læse mit indlæg om forskellen på kondenseret mælk og dulce de leche lige her. Jeg skriver også, hvor man kan købe det.

Is til 6-8 personer
Forberedelse 10 min. / Tilberedning + 6 t. / I alt +6 t.
Ingredienser

Saltkaramel is

1 L piskefløde

1 dåse g kondenseret mælk

1 dåse dulce de leche rørt sammen med 1 tsk. havsalt

Fremgangsmåde

Saltkaramel is

Pisk fløde og kondenseret mælk sammen til en let flødeskum. Beklæd en form med bagepapir (eller kom isen i en beholder). Fordel halvdelen af isen i formen og fordel dulce de leche ovenpå. Lav et til lag og stil isen i fryseren i ca. 4-6 timer. Velbekomme!

Bedøm denne ret

3 Comments
  1. Hej Frederikke.

    Jeg skal holde min 31-års fødselsdag på torsdag og har en plan om at serverer danske jordbær med is. I min verden går jordbær, vanilje og chokolade rigtig godt hånd i hånd, så har du et tip til hvordan jeg kan lave sådan en is her, bare med chokolade (ikke som stykker, men mere som en sovs, der ikke bliver helt stiv når den skal serveres) ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.