Pulled pork - Opskrift på pulled pork af nakkefilet med marinade
Opskrifter Livsstil Shop

Pulled pork

Pulled pork – Opskrift på den lækreste pulled pork af nakkefilet med marinade. Pulled pork er en amerikansk ret, som består af nakkefilet med en dry rub, som steges i ovnen ved svag varme i mange timer og efterfølgende trækkes det smør-møre kød fra hinanden. En dry rub er med tørrede krydderier, som man “rubber” på kødet. Jeg laver en anden slags marinade bestående af tomatpure, brunfarin, hvidløgspulver, paprika, løgpulver og salt. Udover marinaden som smøres på kødet inden det kommes i ovnen, så kan man servere det færdige kød med en barbequesauce.

Pulled pork burger

Pulled pork er nemt at lave og servere til mange gæster. Hjemme hos mig har vi tit serveret retten til fødselsdage. Pulled pork burger kan laves på forskellige måder, men min favorit pulled pork burger er med:

Hjemmelavede burgerboller

Hummus

Syltede rødløg

Coleslaw

Rigtig god fornøjelse!

Følg med på de sociale medier

Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen. Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

 

Pulled pork

Aftensmad til 4-6 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning + 6 t. / I alt + 6 t.
Ingredienser

Marinade

65 g brunfarin

200 g tomatpure

1 tsk. salt

2 tsk. paprika

1 tsk. hvidløgspulver

1 tsk. løgpulver

Peber

Derudover

1,5 kg nakkefilet

1 spsk. salt

Ca. 3 dl vand

3 løg, skåret i både

6-8 fed hvidløg, hele

1 gulerødder, skåret i grove stykker

Fremgangsmåde

Marinade

Kan evt. blandes sammen dagen inden brug og opbevares på køl: Bland ingredienserne sammen til en marinade. Smag evt. til med ekstra salt.

Pulled pork

Tænd ovnen på 160 C varmluft.

Drys salt på nakkefileten og smør marinaden på. Kom nakkefileten i en gryde af støbejern eller en stegeso med låg. Hæld vand i så det lige dække bunden. Læg løg, hvidløg og gulerødder på og læg låg på. Stil i ovnen i min. 4 timer, men gerne 6 timer. Kødet skal være så mørt så det nærmest falder fra hinanden med det samme.

Lige inden servering rives kødet fra hinanden med to gafler, og så er det klar til servering. Velbekomme!

 

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.