Palak paneer - Indisk vegetarisk ret med halloumi og spinat
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Palak paneer

Palak paneer – Opskrift på lækker indisk og vegetarisk ret, som består af en spinatsauce med krydderier og halloumi. Denne grønne ret er super dejlig og smager skønt. Det er en perfekt hverdagsret og så er den også ret børnevenlig. Retten laves ved først at lave en lækker spinatsauce med frisk spinat, Garam Masala, chili, løg, hvidløg, kanel, spidskommen, gurkemeje og madlavningsfløde. Det hele blendes til en dejlig sauce, hvor der tilsættes stegt halloumi og smør. Retten kan serveres som jeg har gjort her, med kogte ris, naan, creme fraiche eller yoghurt, cashewnødder og persille eller koriander. Det er en super god og sund ret, som er perfekt at servere i hverdagene.

Som navnet Palak paneer jo lyder, så bruger man oprindeligt paneer til denne ret. Paneer er en mild fast ost, som er meget proteinrig og fedtfattig, hvilket gør, at man kan stege den på panden uden at den smelter ud. Jeg bruger dog halloumi i stedet for paneer, da jeg bedre kan lide halloumi og den har samme funktion, som paneer. Vær dog opmærksom på, at halloumi er ret salt, så der skal nok ikke tilsættes salt til retten, da den bliver mere salt jo længere den står. Der er mange måder at lave denne ret på, og det her er sikkert ikke den helt oprindelige, men det er sådan jeg kan lide den.

Prøv også min opskrift på andre vegetariske gryderetter, f.eks. min butter halloumi eller min opskrift på Massaman curry. Rigtig god fornøjelse!

Palak paneer

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 25 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Palak paneer
Derudover

Fremgangsmåde

Steg halloumi i tern på en tør pande til de bliver gyldne. Hæld dem i en skål og stil dem til side.

Svits løg, hvidløgsfed, ingefær, chili, Garam Masala, spidskommen, kanel og gurkemeje godt i olivenolie i en gryde. Krydderierne skal gerne “brændes af”, så de afgiver så meget smag som muligt. Tilsæt spinat og madlavningsfløde og lad det simre i et par minutter. Blend det hele med en stavblender til en ensartet spinatsauce.

Tilsæt smørret i saucen og lad den koge op. Tilsæt den stegte halloumi. Smag retten til om du synes der skal tilsættes mere krydderi. Pas på med at tilsætte salt, da halloumi er meget salt og gør retten mere salt jo længere tid den står.

Lad retten stå at simre i 5-10 min. Server Palak paneer med ris, naan, creme fraiche/yoghurt, cashewnødder og persille/koriander. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi du bruger min blog og ikke mindst opslagstavlen.

Vi har arbejdet længe på et nyt design og nye funktioner. Alle opskrifter er stadig helt gratis, men kan nu udforskes med større brugervenlighed.

Sammen med nye funktioner og fordele, udgør opslagstavlen det nye medlemsunivers Frederikkes Madklub, og derfor tilbyder vi dig den første måned gratis. Så kan du nemt tilgå opslagstavlen igen og samtidig prøve de andre funktioner.

Jeg håber meget du vil være en del af Frederikkes Madklub 🙂

Bliv medlem Tilbage

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar