Palak paneer - Indisk vegetarisk ret med halloumi og spinat

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Palak paneer

Palak paneer – Opskrift på lækker indisk og vegetarisk ret, som består af en spinatsauce med krydderier og halloumi. Denne grønne ret er super dejlig og smager skønt. Det er en perfekt hverdagsret og så er den også ret børnevenlig. Retten laves ved først at lave en lækker spinatsauce med frisk spinat, Garam Masala, chili, løg, hvidløg, kanel, spidskommen, gurkemeje og madlavningsfløde. Det hele blendes til en dejlig sauce, hvor der tilsættes stegt halloumi og smør. Retten kan serveres som jeg har gjort her, med kogte ris, naan, creme fraiche eller yoghurt, cashewnødder og persille eller koriander. Det er en super god og sund ret, som er perfekt at servere i hverdagene.

Palak paneer

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 25 min.
I alt 40 min.

Ingredienser

Palak paneer
Derudover

Fremgangsmåde

Steg halloumi i tern på en tør pande til de bliver gyldne. Hæld dem i en skål og stil dem til side.

Svits løg, hvidløgsfed, ingefær, chili, Garam Masala, spidskommen, kanel og gurkemeje godt i olivenolie i en gryde. Krydderierne skal gerne “brændes af”, så de afgiver så meget smag som muligt. Tilsæt spinat og madlavningsfløde og lad det simre i et par minutter. Blend det hele med en stavblender til en ensartet spinatsauce.

Tilsæt smørret i saucen og lad den koge op. Tilsæt den stegte halloumi. Smag retten til om du synes der skal tilsættes mere krydderi. Pas på med at tilsætte salt, da halloumi er meget salt og gør retten mere salt jo længere tid den står.

Lad retten stå at simre i 5-10 min. Server Palak paneer med ris, naan, creme fraiche/yoghurt, cashewnødder og persille/koriander. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Som navnet Palak paneer jo lyder, så bruger man oprindeligt paneer til denne ret. Paneer er en mild fast ost, som er meget proteinrig og fedtfattig, hvilket gør, at man kan stege den på panden uden at den smelter ud. Jeg bruger dog halloumi i stedet for paneer, da jeg bedre kan lide halloumi og den har samme funktion, som paneer. Vær dog opmærksom på, at halloumi er ret salt, så der skal nok ikke tilsættes salt til retten, da den bliver mere salt jo længere den står. Der er mange måder at lave denne ret på, og det her er sikkert ikke den helt oprindelige, men det er sådan jeg kan lide den.

Prøv også min opskrift på andre vegetariske gryderetter, f.eks. min butter halloumi eller min opskrift på Massaman curry. Rigtig god fornøjelse!

Palak paneer er en indisk opskrift

Palak paneer er en klassisk indisk ret, der kombinerer spinat (palak) med paneer, en indisk friskost. Retten stammer fra det nordlige Indien og har rødder, der går tilbage til Mughal-tiden, hvor rigdommen af krydderier og grøntsager blev integreret i det indiske køkken. Spinaten, der er rig på næringsstoffer, blev populær blandt de indiske herskere, der værdsatte både dens sundhedsmæssige fordele og dens evne til at give retterne en livlig grøn farve.

Paneer, der er en vigtig proteinkilde i indisk madlavning, blev ofte brugt i vegetariske retter, hvilket gjorde palak paneer til en ideel mulighed for både vegetarer og ikke-vegetarer. Kombinationen af den cremede spinatpuré og den milde, bløde paneer skaber en harmonisk balance af smag og tekstur. I dag er palak paneer elsket verden over og serveres ofte med naan eller ris, hvilket gør det til en populær ret på mange indiske restauranter.

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar