Den lækreste chicken tikka masala opskrift
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Chicken Tikka Masala

Opskrift på nem og smagfuld indisk gryderet Chicken Tikka Masala med kylling og garam masala. Denne lækre og hurtige ret er virkelig nem at lave, og den smager så skønt. Jeg ved ikke om min opskrift er traditionel version, men jeg ved, at den smager super duper godt. Der findes nok mange fortolkninger af den, men her er min.

Jeg laver tit denne ret til aftensmad, hvor der altid er rester, som smager så dejligt dagen efter.  Det er en god hverdagsret på de dage, hvor det gerne skal gå lidt hurtigt med at få aftensmaden på bordet. Retten kan også sagtens fryses ned.

Chicken tikka masala opskrift

Den er ret hurtig at lave, og modsat nogle andre indiske opskrifter såsom butter chicken, så skal kyllingen her ikke marinere lang tid. Derfor tager det kun knap 30 minutter at lave min chicken tikka masala opskrift. Hvor lang tid det tager, kommer også lidt an på, hvor hurtig du generelt er i et køkken. 

Du kan servere retten med ris, naan, raita eller tzatziki, så har du et lækkert og mættende måltid. Det er meget typisk, at man spiser ris til indisk mad. Derudover så er naan også en klassiker. Det er en form for fladbrød, og det kan også laves i mange variationer. Du kan lave det med hvidløg smag eller helt klassisk med nigella frø. 

Hvad er forskellen på butter chicken og tikka masala? Mange af de indiske retter minder om hinanden. Butter chicken er en smule mere cremet end tikka masala, og så er det også lidt stærkere. Begge retter serveres med ris til.

Hvad betyder tikka masala? Oversat fra hindi betyder tikka ‘små stykker’ og masala betyder ‘krydderiblanding’. Det giver god mening, at retten betyder noget ala små stykker kylling i krydderier – for det er jo lige, hvad det er. 

Hvad drikker man til tikka masala? Det er oftest sådan, at de fleste foretrækker hvidvin, når der spises retter, der er lidt krydrede. Det er lækkert at drikke en vin, der er meget frugtig i smagen og ikke så tør. 

Hvor er chicken tikka masala fra? Det stammer oprindeligt fra Indien, og det er nok en af de mest populære indiske retter, der findes. Indisk mad er blevet mere og mere populært herhjemme over de senere år. 

Chicken Tikka Masala

Opskrift til 4-6 personer
Forberedelse 10 min.
Tilberedning 20 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Chicken Tikka Masala
Derudover

Fremgangsmåde

Chicken Tikka Masala

Svits løg og hvidløg i olie i en gryde. Tilsæt kylling i tern, karry og garam masala og brun det godt af. Tilsæt tomatpure, hakkede tomater, kokosmælk og brun farin. Rør godt rundt og lad retten simre ved middelvarme i 20 min. Smag herefter retten til med salt og peber og jævn evt. saucen. Server retten med ris, tzatziki eller raita og naan. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar