Opskrifter Livsstil

One Pot Spaghetti Carbonara

One Pot Spaghetti Carbonara – så nemt og så lækkert! Jeg er vild med cremede pastaretter, hvilket I også elsker her på bloggen, kan jeg se. Spaghetti Carbonara er bare en klassiker og kan tilberedes på mange forskellige måder. Nogle laver den kun med æg, nogle kun med fløde og andre laver den med begge dele (miiig). Det er heller ingen skam at tilsætte en sjat hvidvin til retten. Denne pastaret har jeg valgt at tilberede som One Pot Pasta, hvilket gør processen endnu nemmere, end den i forvejen er. Her er nogle af mine andre cremede pastaretter: Cremet pastaret med peberfrugt og flødeost, One Pot Pasta med kylling og squash og pastaret med svampe, citron, timian og mozzarella. God fornøjelse!

One Pot Spaghetti Carbonara

Ingredienser

One pot Spaghetti Carbonara (til 4 personer):

150 g bacon, gerne et stykke, som man selv skærer i tern

2 alm. løg, skåret i tern

2 fed hvidløg, presset

200 g champignoner (kan undlades), i skiver

50 g parmesan, revet

400 g spaghetti eller Fettuccine, som jeg har brugt

7 dl grøntsagsbouillon

3,5 dl piskefløde

Salt og peber

2 store æg

Parmesan til pynt

Frisk basilikum til pynt

 

Fremgangsmåde

One pot Spaghetti Carbonara:

Steg bacon sprødt på en pande. Kom bacon, løg, hvidløg, champignoner og revet parmesan op i en gryde og dæk med fløde og grøntsagsbouillon, der er opløst i kogende vand. Kog pastaretten op og rør rundt. Lad retten stå at små koge i ca. 10 minutter eller til pastaen er mør. Smag til med salt og peber. Slå æggene ud i en lille kop og pisk dem med en gaffel. Bland æggemassen i pastaen. Server straks med revet parmesan og basilikum. Velbekomme!

Bedøm denne ret

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.