Opskrifter Livsstil

Friske forårsruller med peanutbutter-dip

Friske forårsruller med peanutbutter-dip, er en kæmpe aftensmadsfavorit hjemme hos mig. Det er så lækkert og virkelig nemt at lave. Fyldet kan jo varieres, som man vil, og kødet kan erstattes af f.eks. stegte svampe eller tigerrejer. Vi plejer at anrette alt fyld og dip på et stort fad, og så kan man ellers selv rulle sine egne rispapirsruller ved bordet og selv vælge, hvad der skal i. Man kan også lave rispapirsrullerne i forvejen, skære dem over og anrette dem med skæresiden opad. Så kan man se det farverige fyld og dermed nemt ser, hvad der er i de forskellige ruller. Sådan et fad med friske forårsruller kan også bruges som en dejlig snack til velkomstdrinken. Du kan få inspiration til andre starters her. Peanutbutter-dippen er et must, og det er altid min søster Alberte, der laver den dip, og nu har jeg lokket hende til at skrive opskriften her. Den smager så vanvittigt godt! Du kan også bruge andre dip, f.eks. alm. soya, sød chilisauce eller teriyaki sauce, eller stil lidt af hvert på bordet. Rigtig god fornøjelse!

Friske forårsruller med peanutbutter-dip

Ingredienser

Friske forårsruller (til 4 personer):

Rispapir (der er 12 i en pakke)

Oksekød, f.eks. en flankesteak

Kyllingbryst, 2-3 stykker

Agurk, skåret i strimler

Peberfrugt, skåret i strimler

Avocado, skåret i både

Forårsløg, skåret i ringe

Mango, skåret i strimler

Spirer, f.eks. bønnespirer

Gulerødder, skåret i strimler

Cashewnødder, grofthakket

Peanutbutter-dip:

7 tsk. peanutbutter

4 tsk. tahin

2 spsk. soya

3 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde

Friske forårsruller:

Steg kød og kyllingen, lad det hvile lidt og skær det ud i tynde skiver. Ordn grøntsagerne og anret dem på et fad sammen med kødet.

Peanutbutter-dip:

Rør ingredienserne sammen til dippen er ensartet og smag den til.

Fyld en stor skål med varmt vand og udblød et rispapir ad gangen i vandet i et par sekunder. Placer rispapiret på en tallerken eller et skærebræt. Kom fyld af kød og grøntsager på rispapiret i en lille aflang bunke (på den del af rispapiret, der er ved dig) og rul en omgang og fold derefter siderne ind, så du får en stram rispapirsrulle. Skær rullen over på midten, så man kan se det fine fyld. Server med det samme med peanutbutter-dip eller anden dip. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.