Marry me kødboller - Kødboller i cremet sauce

SE ALLE MINE OPSKRIFTER TIL NYTÅRSAFTEN LIGE HER

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Marry me kødboller

Marry me kødboller – Opskrift på den lækreste cremede sauce med kødboller, soltørrede tomater og parmesan. Denne ret hedder normalt Marry Me Chicken, da den normalt laves med kyllingebryster, men her har jeg lavet den med kødboller i stedet for. Jeg forstår godt at denne ret har fået dette navn. Retten smager vidunderligt og det siges, at hvis man laver retten til sin partner, så vil partneren fri, fordi retten er så god.

Retten består af kødboller, som kommes i en sauce laves med løg, hvidløg, soltørrede tomater, tørret timian, tørret oregano, bouillon, madlavningsfløde, parmesan og frisk basilikum. Kødbollerne simrer i saucen og det bliver til den lækreste smagfulde ret.

Jeg serverer her retten med pasta, men det kan også være kartoffelmos eller ris. Det er jo en helt klassisk ret, hvor du serverer kartofler, ris eller pasta til. Derfor vil det være super lækkert, hvis du laver en god grøn salat til. Det kunne eksempelvis være denne spinatsalat med burrata og syltede rødløg eller tomatsalat med jordbær.

Marry me kødboller

Opskrift til 4 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 30 min.
I alt + 45 min.

Ingredienser

Kødboller
Sauce
Desuden

Fremgangsmåde

Kødboller

Rør farsen med salt. Bland pankorasp og mælk sammen og lad det stå i 5 min. Hæld blandingen op til farsen og tilsæt de øvrige ingredienser og ælt farsen til den er ensartet. Form farsen til ca. 15-16 kødboller.

Kom olie på en dyb pande og steg kødbollerne heri til de er gyldne og gennemstegte. Fjern kødbollerne fra panden.

Steg løg, hvidløg og soltørrede tomater klare på den samme pande. Tilsæt timian og oregano. Hæld bouillon og madlavningsfløde på panden, tilsæt parmesan og lad det simre i 5 min. Krydr med salt og peber. Læg kødbollerne ned i saucen og lad dem simre med i saucen i ca. 10 min. Drys basilikum udover.

Kog imens pastaen.

Server kødbollerne med sauce og pasta. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

1 kommentar
  1. Hej Frederikke,
    Ville man mon kunne lave denne ret som one pot? Altså putte pasta i gryden sammen med kødbollerne og koge indtil al dente? 🙂

Skriv en kommentar