Kartoffelroser med bacon – Opskrift på fine kartoffelroser med bacon og hvidløgssmør. Disse kartoffelroser er super lækre og nemme at lave. Kartoffelroserne består af tynde skiver af kartofler, der rulles ind i baconskiver. Herefter pensles de fine kartoffelroser med hvidløgssmør og bages. De bliver utrolig lækre og sprøde. Jeg har brugt bacon, men parmaskinke kan også sagtens bruges.
De er perfekte at servere til middag med en steg, f.eks. denne culottesteg, bearnaisesauce og en dejlig salat til.
Kartoffelroserne er ikke spor svære at lave, men jeg har alligevel lavet en video, som kan ses herunder, så er det nemmere at følge fremgangsmåden. Kartoffelroserne kan sagtens laves og bages dagen inden servering, og opbevares på køl, og blot lunes lige inden de skal serveres.
Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.
Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.
Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.
Kartoffelroser med bacon
Ingredienser
Kartoffelroser med bacon (12 stk.)
5-6 mellemstore kartofler
24 skiver bacon
50 g smør
1 fed hvidløg, presset
Salt
Peber
Derudover
Parmesan, fintrevet
Persille, finthakket
Fremgangsmåde
Kartoffelroser med bacon
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Skyl kartoflerne godt. Skær dem i tynde skiver, gerne på et mandolinjern.
Læg to skiver bacon i forlængelse af hinanden. Placer kartoffelskiver langs bacon. Rul sammen til en rose (se videoen ovenover). Placer kartoffelroserne i en muffinsform.
Smelt smørret. Tilsæt hvidløg, salt og peber. Pensl hvidløgssmørret på kartoffelroserne. Bag dem i 20 min.
Kom stanniol henover bag i yderligere 20 min.
Server straks eller stil dem på køl og varm dem op 5-10 min. inden servering. Ved servering drysses persille og parmesan over. Velbekomme!