Kartoffelrøsti med fløde og ost – Opskrift på portionsanrettede kartoffelrøsti med fløde og ost. Disse kartoffelrøsti bagt i muffinsforme er så nemme at lave og perfekte at servere som tilbehør til aftensmaden. Kartoffelrøsti består af revet kartofler som blandes med æg, fløde, løg, ost, salt, peber og muskatnød. herefter kommes det i smurte muffinsforme og bages til de er sprøde og gyldne. Det er en slags portionsanrettede flødekartofler.
Jeg laver gerne en stor portion af disse kartoffelrøsti, så fryser jeg halvdelen ned og den anden halvdel opbevarer jeg i en frysepose i køleskabet, hvor de kan holde sig i en lille uges tid. De er nemme at lune i ovnen eller i en airfryer inden servering. De kan også sagtens fryses ned eller serveres kolde i madpakken eller de kan tages med på picnic. Prøv også min opskrift på kartoffelmuffins med bacon og broccoli eller disse kartoffelfrikadeller med majs og cheddar. Rigtig god fornøjelse!
Kartoffelrøsti med fløde og ost
Ingredienser
Fremgangsmåde
Kartoffelrøsti med fløde og ost
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Skræl kartofflerne og riv dem på et rivejern. Klem alt saften ud af kartoflerne. Kom de revede kartofler i en skål og tilsæt æg, fløde, løg, ost, salt, peber og muskatnød. Bland det godt sammen til en ensartet masse.
Smør en metalform til 12 muffins med smør. Endnu bedre hvis du har en silikoneform til muffins. Fordel kartoffelmassen i formene og bag i ca. 25 min.
Lad kartoffelrøsti afkøle en smule og befri dem fra formen. Server. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar
Hej
Hvor meget fløde skal der bruges?
1 dl piskefløde 🙂
Hej
Kan de laves i forvejen og opvarmes ??
Ja, det kan de sagtens 🙂
Tak for alle dine dejlige opskrifter 👍 jeg er virkelig også glad for dine kage opskrifter. Du er bare virkelig dygtig.
Kan de fryses ?
Ja, det kan de godt 🙂