I dag udkommer min bog "Baking Moments" - Kagebog Baking Moments
Livsstil
Inspiration

I dag udkommer min bog “Baking Moments”

I dag udkommer min bog “Baking Moments” – en bog jeg er meget stolt af! Det er min allerførste kagebog, og jeg er ovenud lykkelig for den fine modtagelse, som bogen allerede har fået. Faktisk skulle bogen først udkomme onsdag d. 1 april, men grundet Corona situationen, så vi, jeg og forlaget, ingen grund til at vente! Det har været et kæmpe arbejde at lave bogen, men virkelig også en lærerig og fantastisk process!

I bogen har jeg samlet alle mine bedste opskrifter på skønne og velsmagende kager, der oser af hjemmebag og hygge. Præcis som du kender dem fra bloggen og min Instagram, er det overdådige kager, der er nemme at gå til og lavet af gode råvarer. Bagning handler nemlig ikke om præcision og svære teknikker, men om at skabe de skønneste kager, der gør alle livets særlige øjeblikke endnu mere specielle.

Bogen kan bestilles på min egen webshop lige her , hvor jeg signerer bøgerne og skriver en lille hilsen, enten til dig eller til den du gerne vil give bogen til. Du kan også bestille bogen i diverse boghandlere (bl.a. Bog&Ide, Saxo og Arnold Busck), som selvfølgelig ikke har åbent i deres fysiske butikker nu, som sender bogen lige til din dør. Dr.dk har desuden skrevet denne artikel, hvor min bog er nævnt som nr. 3!

Jeg håber, at I kan lide bogen derude, og at I får skabt en masse skønne og hyggelige Baking Moments, især i disse tider. Husk at tagge mig, hvis i laver opskrifterne og hashtag gerne med #frederikkewaerens #bakingmoments #bakingmomentsfrederikke , så kan jeg nemlig finde jer og se jeres kreationer!

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar