Parfait med bagte rabarber – Her får du opskriften på en nem, enkel og smagfuld dessert med vaniljeparfait serveret med bagte rabarber. Denne dessert smager så skønt med den cremede vaniljeparfait sammen med de syrlige bagte rabarber. Denne dessert består af hjemmelavet vaniljeparfait, som er en nem is, som laves uden ismaskine. Ismassen fryses blot ned i en bøtte eller en springform, og passer sig selv i fryseren. De bagte rabarber er også super lette at lave. Rabarber skæres i skrå skiver og vendes med sukker, tom vaniljestang fra parfaiten, revet citronskal og vand. De bages i et ildfast fad med stanniol over i 10 min., hvor der røres forsigtigt i dem, før de bages i yderligere 10 min. Rabarberne må gerne have bid i, da de tilbereder lidt videre, når de står og afkøler i saften.
Desserten er en af dem, der med fordel kan forberedes i god tid, så det er nemt at anrette og servere den, hvis man får gæster. Faktisk fik vi denne dessert til min konfirmation og den var meget populær. Min mor frøs vaniljeparfaiten i muffinsforme, så det var nemt at anrette alle desserterne på kagetallerkner. Prøv også min opskrift på vaniljeparfait med hindbærcoulis lige her. Rigtig god fornøjelse!
Parfait med bagte rabarber
Ingredienser
ParfaitFremgangsmåde
Parfait
Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og mas kornene sammen med lidt af flormelis. Pisk æggeblommer, vaniljesukker og resten af flormelis til en tyk æggesnaps. Det tager ca. 5 min.
Pisk fløden til en let skum i en anden skål.
Vend flødeskummet forsigtigt i æggesnapsen, så du ikke slår luften ud. Fordel isen i en beholder eller en springform beklædt med bagepapir og stil i fryseren i mindst 6 timer, men gerne natten over, til parfaiten er helt frossen.
Bagte rabarber
Tænd ovnen på 180 C varmluft.
Skyl rabarberne godt og skær dem skrå skiver. Bland rabarberne med sukker, citronskal, den tomme vaniljestang fra parfaiten og vand. Kom dem i et ildfast fad med stanniol over. Bag rabarberne i ca. 10 min. og vend dem forsigtigt rundt. Tilsæt evt. mere sukker, hvis dine rabarber er meget syrlige. Bag i yderligere 10 min. Afkøl rabarberne.
Ved servering
Tag parfaiten ud af fryseren ca. 15 min. inden servering. Isen kan skæres ud eller kugles op. Anret isen på tallerkner og fordel bagte rabarber med saften rundt om. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!
Rigtig god fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar