Rabarbertærte med pistaciecrumble - Nem rabarbertærte

SE MIN NYE HYTTEOST E-BOG HER!

Dansk English
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Rabarbertærte med pistaciecrumble

Rabarbertærte med pistaciecrumble – Her får du opskriften på en skøn og lækker hjemmebagt rabarbertærte med mørdej, rabarberfyld og sprød pistaciecrumble. Denne tærte med rabarber består af en nem mørdej, som rulles ud og kommes i et tærtefad. På mørdejen fordeles rabarberfyld, som kun består af rabarber i skiver, sukker og kartoffelmel. Crumblen består af grofthakkede pistacienødder, havregryn, brun farin, hvedemel, æg og smeltet smør. Det hele røres sammen og fordeles på rabarberfyldet inden tærten bages helt sprød og gylden.

Prøv også min opskrift på den nemmeste rabarbertærte lige her.

Rabarbertærten kan serveres lun eller helt kold og gerne sammen med en klat creme fraiche eller letpisket flødeskum. Tærten kan også serveres med hjemmelavet parfait. Tærten kan sagtens samles og bages dagen før og blot lunes i ovnen inden servering. Selve tærten kan også fryses ned. Rigtig god fornøjelse!

Rabarbertærte med pistaciecrumble

Rabarbertærte med pistaciecrumble

Opskrift til 8 personer
Forberedelse 1 t.
Tilberedning 40 min.
I alt + 2 t.

Ingredienser

Mørdej
Pistaciecrumble
Rabarberfyld

Fremgangsmåde

Mørdej

Kom hvedemel, smør og sukker i en foodprocessor og kør til en smuldret masse. Tilsæt æg og kør til dejen lige akkurat samler sig. Kom dejen i en frysepose og kom den på køl i 1 time.

Læg mørdejen imellem to stykker bagepapir og rul dejen ud, så den passer i størrelsen med en tærtefad på ca. 27 cm i diameter. Fjern det øverste stykke bagepapir og læg dejen ned i tærtefadet og fjern forsigtigt bagepapiret ovenpå.

Pistaciecrumble

Bland grofthakkede pistacienødder med havregryn, brun farin og hvedemel. Rør smeltet smør i sammen med ægget og rør sammen til en klistret masse.

Rabarberfyld

Skyl rabarberne grundigt og skær dem i 1 cm skiver. Vend rabarber med sukker og kartoffelmel.

Rabarbertærte med pistaciecrumble

Tænd ovnen på 180 C varmluft.

Fordel rabarberfyldet på mørdejen og fordel pistaciecrumble på. Bag tærten i ca. 40 min. eller indtil tærten er sprød og gylden. Lad rabarbertærten afkøle før den serveres. Velbekomme!

Bedøm

Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!

Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner samt en reklamefri oplevelse. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle og lave dine egne madplanen.

Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hvert billede  ved en opskrift, for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. Hvis du er medlem, så får du 10 % rabat i min webshop, og det gælder også på min helt nye hytteost e-bog!

Rigtig god fornøjelse i køkkenet!

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar