Den bedste flødebollekage opskrift - Nem dessert med flødeboller
Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Flødebollekage

Opskrift på den lækreste og nemmeste flødebollekage/dessert med kiks, flødeboller, flødeskum og bær. Flødebollekage, det lyder nærmest for godt til at være sandt ikke? Ikke desto mindre er det præcis, hvad denne opskrift byder på. En virkelig nem og hurtig dessert, som laves lige inden den skal serveres.

Jeg har brugt TUC kiks, men digestive kiks kan også sagtens bruges eller makroner. I stedet for flødeskum kan der også bruges creme fraiche eller mascarponecreme. Hvis du laver denne flødebollekage med creme fraiche, kan du selv vælge, om det skal være en 18% eller 38%. En 18% creme fraiche vil være nemmere at fordele udover kagen, da den ikke er nær så tyk som en creme fraiche 38%.

Denne kage minder ret meget om min hurtige kage med kiks, karamel og flødeskum, den er i hvert fald lige så hurtig. Hvis du er lige så vild med flødeboller som jeg er, så skal du prøve min flødebollebrownie-kage eller hjemmelavede flødeboller.

Flødebollekage

Opskrift til 8-10 personer
Forberedelse 15 min.
Tilberedning 15 min.
I alt 30 min.

Ingredienser

Flødebollekage

Fremgangsmåde

Flødebollekage

Knus kiksene og kom dem i et fad. Mas flødebollerne og kom 12 af dem ovenpå kiksene. Kom halvdelen af flødeskummet på sammen med halvdelen af bærrene og gentag dette i samme rækkefølge til du har brugt alle elementerne. Stil kagen på køl i 15 min og nyd den med det samme. Velbekomme!

Bedøm

Bliv medlem 

Flødebollekage opskrift

Det gode ved denne her flødebollekage opskrift er, at den er så hurtig at lave. Du skal bare lige knuse kiksene, piske flødeskummet og så lægge det hele i et fad. Så har du dessert på ingen tid. Du skal helst lave opskriften kort før, at den skal serveres. Flødeskummet kan godt gøre kiksene bløde, hvis der går for lang tid. Jo mere frisk den er, jo mere sprød vil kiksene også være.

Til opskriften har jeg brugt en blanding af jordbær og blåbær på toppen, da det var de frugter, der var i sæson, da jeg lavede den. Du kan også sagtens bruge andre lækre frugter, alt efter hvad du bedst kan lide. Sådan en flødebollekage med jordbær er nu min favorit, hvis jeg skulle vælge.

For at pifte den lidt ekstra op kan du rive noget chokolade og drysse det ud på toppen. Men den er nu altså også god, ligesom den er.

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar