Bagte jordbær med burrata – Opskrift på en skøn og lækker sommer appetizer eller forret med burrata med bagte jordbær, pesto og pistacienødder. Denne ret er så nem og virkelig lækker. Den bløde og salt burrata sammen med de søde og let syrlige jordbær passer bare så dejligt sammen. Retten består af jordbær som bages i ovnen med balsamico glace, olivenolie, honning og salt. De bagte jordbær serveres ovenpå burrata, sammen med alt den gode saft som jordbærrene frigiver. Retten pyntes også med pesto, hakkede pistacienødder, hakket frisk basilikum, salt og peber. Jeg serverer den med et lunt stykke flute, som er perfekt at dyppe i det lækre snask.
Jeg elsker at bruge frugter og bær i det salte køkken, da det er sådan en god kombination med det salte og det søde. Prøv f.eks. min opskrift på bruschetta med bagte jordbær. Jeg bruger en hjemmelavet basilikumpesto, men man kan også sagtens bruge en købt version. Brødet kan være et hvilket som helst brød f.eks. hjemmebagt focaccia. De bagte jordbær kan sagtens bages nogle timer i forvenejen, men selve retten skal helst samles lige inden servering. Rigtig god fornøjelse!
Bagte jordbær med burrata
Ingredienser
Bagte jordbærFremgangsmåde
Bagte jordbær
Tænd ovnen på 200 C varmluft.
Kom jordbær i et ildfast fad og kom balsamico, olivenolie, honning og salt på. Bag jordbærrene i 20-25 min. Jordbærrene må godt bage lidt ud. Lad jordbærrene afkøle lidt.
Kom to burrata på et fad og åben dem. Fordel de bagte jordbær udover, gerne med den lækre saft også. Fordel pesto på og drys med pistacienødder, basilikum, salt og peber. Server med flute til. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar