Highlights: Maj - Frederikke Wærens

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Highlights: Maj

Highlights: Maj – Jeg gentager lige succesen med endnu et indlæg, med små fine glimt fra min kamerarulle, ligesom jeg gjorde med april måned. Maj er en af mine yndlings måneder – måske fordi jeg har fødselsdag i maj. Her kommer små fine highlights fra maj måned:

D.20 maj havde jeg fødselsdag og selvom vi ikke kunne invitere til den helt store komsammen, så blev jeg fejret af min allernærmeste familie alligevel. Vi hyggede os med tapas, is på Ismageriet og de fineste chokoladeovertrukne jordbær.

Frokost i haven med hjemmebagt rugbrød og fisk fra den lokale fiskehandler. Den bedste varmrøget laks fås der!

Jeg har været på rabarberrov i naboens have. De største rabarber jeg har set! De blev forvandlet til lækker rabarberlemonade og denne kage. I min egen have er jordbærrene lige ved at være klar, og dét glæder jeg mig til!

Jeg bestyrer denne måneds Bogklubben i det fine Magasinet Lækkerier.

Bløde, lækre og hjemmebagte varme hveder blev der også tid til. Prøv min opskrift her og nyd dem med hjemmelavet rabarberkompot. Hveder kan altså godt spises året rundt!

En hyggelig pinsetur til Køge Ås. Det er et besøg værd. Der er så fint og hyggeligt. Vi slog os ned på en mark og nød sådan en tærte her i solen.

Jeg fik et Apple Watch i julegave sidste år, og det har siddet på mit håndled lige siden. Der bliver løbet, gået ture og talt skridt til den helt store guldmedalje, og jeg elsker det.

Smukkeste Greve strand!

Jeg er ved at have ret godt styr på det der surdejsbagning. Her er mit seneste brød, og det blev da ret flot! Få min guide og opskrift til surdejsbrød lige her.

Hyggelig picnic på stranden med to savnede veninder!

Skriv endelig en kommentar

Skriv en kommentar