Focaccia med røremaskine – Opskrift på det bedste luftige og sprøde focaccia brød æltet på røremaskine. Jeg har efterhånden delt en del opskrifter på forskellige focaccia brødopskrifter, men dette er focaccia brødet, som jeg bager igen og igen. Dejen er med få ingredienser og kræver blot, at man har en røremaskine, da det er en dej, som skal æltes længe, så den bliver elastisk. Focaccia dejen overhældes med en saltlage, som giver et fantastisk resultat på det færdige brød. Jeg pynter brødet, inden bagning, med friske rosmarinkviste, men her er det altså kun fantasien der sætter grænser, når det kommer til toppingen.
Prøv også min opskrift på focaccia brød uden røremaskine lige her. Prøv også min opskrift på ciabatta flutes.
Salamoia
Salamoia er en saltlage/olie som består af lige dele kogende vand og olivenolie samt salt. Ingredienserne røres sammen, så saltet opløses. Herefter hældes det udover den færdighævede dej, hvor der laves huller i dejen, så blandingen kommer ned i hullerne inden brødet bages. Dette trick giver et ultra sprødt og saftigt focaccia brød.
Tilsæt 10 gram gær i dejen, hvis du vil koldhæve dejen natten over. Dette brød er også perfekt at fryse ned.
Brødet er perfekt at servere på et tapasbord og det er også så lækkert som sandwich-brød. Rigtig god fornøjelse!
Focaccia med røremaskine
Ingredienser
DejFremgangsmåde
Opløs gæren i det lunkne vand i en røreskål til køkkenmaskinen. Tilsæt honningen og rør det rundt. Bland mel og salt sammen og rør det i dejen lidt adgangen, indtil dejen får en ensartet konsistens. Dejen skal ikke æltes på dette trin, det skal bare lige røres sammen, så det ligner havregrød. Lad dejen hvile i 15 minutter. Kør herefter dejen på højeste hastighed med den flade krog i ca. 10 minutter indtil dejen er blank og ensartet.
Skift den flade krog ud med maskinens dejkrog og kør dejen igen indtil den slipper bunden og “kravler op ad krogen”. Dejen skal være helt blank, smidig, våd og elastisk (den ligner ikke en klassisk bolledej).
Dæk skålen med husholdningsfilm og et viskestykke og lad dejen hæve i 3 timer ved stuetemperatur (eller i køleskabet natten over, hvis du koldhæver dejen).
Tænd ovnen på 220 C varmluft.
Beklæd en form (min er ca. 35×27 cm) med bagepapir og kom en smule olie på. Hæld dejen på og lad den efterhæve i 30 min.
Bland kogende vand, olivenolie og salt sammen og hæld udover dejen. Lav fordybninger i dejen med fingrene. Top med rosmarinkviste.
Bag brødet i 30 min. Herefter tages brødet op ad formen og bages videre, uden formen, i yderligere 30 min. Lad brødet afkøle på en rist inden det skæres ud. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar