Salat med abrikoser og burrata – Opskrift på lækker salat med stegte abrikoser med rucola, burrata, parmaskinke, oliven og vinaigrette med basilikum. Denne salat er super lækker og frisk. Salaten består af en bund af rucola som toppes med stegte abrikoser, som steges i smør og sukker. Herefter kommes der parmaskinke, burrata, oliven, syltede artiskokker og den lækreste vinaigrette med basilikum. Salaten er perfekt at servere som tilbehør til middagen, men den egner sig også godt som en starter. Server gerne noget lækkert brød til f.eks. dette lækre focaccia brød, som laves uden brug af røremaskine. Rigtig god fornøjelse!
Salat med abrikoser og burrata
Ingredienser
Fremgangsmåde
Skær abrikoserne over i to og fjern stenen.
Smelt smør og sukker på en pande. Steg abrikoser med skæresiden nedad i ca. 2-3 min. De skal tage lidt farve. Tag abrikoserne af panden og stil dem til side.
Fordel rucola og parmaskinke på et fad. Fordel abrikoser på og “pluk” burraterne og læg dem i små bunker. Fordel oliven og artiskokker på.
Vinaigrette med basilikum
Rør alle ingredienserne sammen til en dressing. Smag til med salt og peber.
Hæld vinaigretten udover salaten. Velbekomme!
Skriv endelig en kommentar