Stor jordbærkage - Jordbærkage i bradepande til mange mennesker

NY BOG: FAVORITTERNE – KØB BOGEN HER – GRATIS SIGNERING – HURTIG LEVERING

Gem til senere
Madplaner Opslagstavle

Stor jordbærkage

Stor jordbærkage – Opskrift på stor jordbærkage i bradepande til mange mennesker med mazarinkage, chokolade, kagecreme og jordbær. Denne nemme jordbærkage er så lækker. Jordbærkagen består af en super svampet mazarinkage med chokoladelag på, en lækker cremet vaniljecreme og selvfølgelig en masse friske jordbær skåret  i kvarte. Denne jordbærkage er genial at bage, hvis man skal servere kage for mange mennesker f.eks. til et studentergilde, bryllup, fødselsdag eller til en sommerfest.

Jeg har bagt kagen i den bradepande, der passer til ovnen, som er høj/dyb, for at der er plads til fyldet. Der er til ca. 25-30 personer i sådan en bradepande, så der er altså kage til mange mennesker her. Kagen kan sagtens bages dagen inden servering og opbevares på køl eller et køligt sted indtil, at den skal serveres. I stedet for kagecremen, så kan man også piske flødeskum med vaniljesukker og vende creme fraiche i. Prøv også min opskrift på den klassiske jordbærtærte.

Jeg har også en opskrift på stor gulerodskage og stor brownie med chokoladeskum, der begge er store kager bagt i bradepande.

Stor jordbærkage

Opskrift til 25-30 personer
Forberedelse 45 min.
Tilberedning 2 t.
I alt 3 t.

Ingredienser

Mazarinkage
Chokoladelag
Kagecreme
Derudover

Fremgangsmåde

Mazarinkage

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Pisk smør, sukker og marcipan lyst og luftigt. Pisk et æg i adgangen. Tilsæt creme fraiche. Sigt melet i dejen og pisk igen.

Kom dejen i en bradepande til ovnen (min er ca. 37×45), gerne den dybe, beklædt med bagepapir. Bag kagen i ca. 20-25 min. Kagen må gerne være lidt blød i midten. Tag kagen ud af ovnen, fordel chokoladen på kagebunden, lad det smelte og smør det herefter ud. Lad kagen afkøle og stil den gerne på køl indtil den er helt kold.

Kagecreme

Lav evt. kagecremen en dag i forvejen. Pisk æg og sukker helt lyst og luftigt. Tilsæt melet og pisk igen. Kog mælken op med vaniljestangen; rør i mælken hele tiden, så den ikke brænder på. Tilsæt mælken til æggeblandingen, imens du pisker, og hæld æggeblandingen tilbage i gryden. Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og kom dem i cremen. Varm cremen op under piskning, til den netop koger. Hæld den op i en skål, dæk den med husholdningsfilm og stil den på køl til den er helt kold og fast.

Pisk fløden til en fast skum og vend kagecremen i. Fordel kagecremen ud på kagen og fordel jordbærrene på og pynt med mynte eller citronmelisse. Kagen kan serveres med det samme eller stå på køl/stå et køligt sted til dagen efter. Velbekomme!

 

Bedøm

Bliv medlem 

Skriv endelig en kommentar

23 kommentarer
  1. Hejsa
    Hvis man skal lave halvdelen , hvad str bradepande vil du anbefale så 🙂 og er bage tiden den samme . Bh katja

  2. Kan man lave bunden dagen før og så smække kagen sammen på dagen ? Eller bliver bunden så for tør ?

  3. Kan man lave bunden og så fryse den? Tage den op tagen før og på dagen gøre den færdig med chokolade, creme og jordbær?

  4. Hej Frederikke
    Glæder mig til at bage din smukke kage.
    Jeg har lige et spørgsmål .. cremefraichen skal det være en 38% eller en 18 %
    vh
    Connie M

  5. Kan ikke helt gennemskue hvad creme fraichen “gør” i bunden? Kan den udelades uden at erstattes af andet? 🙂

  6. Lækker opskrift! Den skal prøves. Hvis man gerne vil bruge majsstivelse i stedet for mel i cremen, hvor meget tænker du så man skal bruge?😊

    1. Jeg har ikke selv prøvet med majsstivelse, men jeg tænker at du skal bruge samme mængde 🙂

  7. Fin kage😁Hvis nu jeg vil have en sprøjtet kant lavet af kransekagemasse – kan jeg så godt tage kagen ud efter 15- 20 min. Sprøjte kanten på og bage yderligere ca. 10 min?

Skriv en kommentar