Vegetariske deller med halloumi - Opskrift på vegetariske deller med halloumi
Opskrifter Livsstil Shop

Vegetariske deller med halloumi

Vegetariske deller med halloumi – Opskrift på de lækreste vegetariske deller med halloumi. Disse veggie deller er så lækre og fyldt med halloumi, gulerod, forårsløg og chili. De er perfekte som erstatning for almindelige frikadeller med kød. Du kan bruge lige de grøntsager du har f.eks. revet aubergine, finthakket blomkål eller finthakket broccoli. Måske du har nogle kedelige grøntsager liggende i grøntsagsskuffen, som skal bruges.

Halloumi er en salt grillost, som er fast i konsistensen. Halloumi er vidunderligt at bruge som erstatning for kød, da det har en lækker mild smag og dejlig konsistens. Når jeg bruger halloumi osten til disse vegetariske deller, så tilsætter jeg ikke ekstra salt, da osten er salt i forvejen.

Grøntsagsdellerne kan også spises som en lækker velkomstsnack serveret med en skøn dip til eller de kan serveres med f.eks. kartoffelsalat eller disse hasselback kartofler.

Prøv også mine andre opskrifter på deller: Grøntsagsdeller med squash og ærtedip, grøntsagsdeller med blomkål og kikærter, frikadeller med feta, oliven og soltørret tomat og kyllingefrikadeller med chili og gulerod. Rigtig god fornøjelse!

Vegetariske deller med halloumi

Ingredienser

Vegetariske deller med halloumi

250 g halloumi

2 gulerødder, groft revet

2 æg

2 spsk rasp

2 tsk. tørret chili eller 2 tsk friskhakket chili

1 tsk. hvidløgspulver

1 tsk. løgpulver

Peber

Olie til stegning

 

Fremgangsmåde

Vegetariske deller med halloumi

Riv halloumien groft på et rivejern samt gulerødderne. Kom det i en skål og rør det sammen med de øvrige ingredienser. Lad blandingen stå at trække i 15 minutter på køl.

Varm herefter en pande op med olie og steg ca. 10 lige store deller. Steg dellerne i ca. 2-3 minutter på hver side indtil de er gyldne og sprøde. Server dellerne imens de stadig er varme. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven