Vegansk chokoladekage med frosting - Opskrift på den bedste veganske chokoladekage
Opskrifter Livsstil Shop

Vegansk chokoladekage med frosting

Vegansk chokoladekage med frosting – Opskrift på den bedste svampede veganske chokoladekage med frosting. Denne chokoladekage, som er vegansk, er så god og virkelig svampet, fugtig og med lækker smag af kakao og kaffe. Kagen er pyntet med en luftig frosting med kakao og kaffe og toppet med hakket mørk chokolade og ristede hakkede hasselnødder. Kagen er bagt med udgangspunkt i denne svampede chokoladekage, men jeg har bare lavet den i en vegansk udgave med mandelmælk og plantesmør. Rigtig god fornøjelse!

Vegansk chokoladekage med frosting

Chokoladekage, Vegansk til 8-10 personer
Forberedelse 30 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 1 t. 30 min.
Ingredienser

Vegansk chokoladekage

3 dl mandelmælk

1 spsk æblecidereddike

200 g rørsukker

150 g plantesmør, smeltet

250 g hvedemel

90 g kakao

1 tsk. natron

2 tsk. bagepulver

1,5 tsk. vaniljesukker

1 tsk. salt

0,5 dl stærk kaffe

Frosting

200 g plantesmør, blødt

150 g flormelis

75 g kakao

1 tsk. vaniljesukker

2-3 spsk. stærk kaffe, afkølet

Pynt

Hakket mørk chokolade

Ristede hasselnødder eller mandler, hakket

Fremgangsmåde

Vegansk chokoladekage

Tænd ovnen på 175 C varmluft.

Bland mandelmælk med æblecidereddike i en skål. Bland rørsukker med smeltet smør og kom det op i skålen sammen med mælken. Bland hvedemel, kakao, natron, bagepulver, vaniljesukker og salt og sigt det i skålen. Pisk dejen godt med en elpisker. Vend tilsidst kaffen i. Beklæd en springform på 23-24 cm med bagepapir. Hæld dejen i formen og bag kagen i ca. 30-35 minutter. Lad kagen afkøle.

Frosting

Pisk smør, flormelis, kakao og vaniljesukker sammen med en elpisker og tilsæt kaffen og pisk til en luftig frosting.

Smør frostingen ud på den afkølede kage og pynt med chokolade og nødder. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.