Sprøde parmesankartofler – Opskrift på sprøde kartofler med parmesan og krydderier. Disse kartofler er super lækre og meget nemme at lave. Disse populære parmesankartofler laves ved at koge mellemstore kartofler og skære dem over på langs. Parmesanen rives i et jævnt lag ud på en bageplade beklædt med bagepapir, hvor der dryppes og drysses med hvidløgspulver, løgpulver, salt og peber. Kartoflerne lægges med skærefladen nedad på parmesanen, hvorefter de bages sprøde og gyldne.
Kartoflerne er perfekte at servere sammen med kød og en salat. Prøv at servere de sprøde kartofler med hytteostdip, chilimayo, eller også denne bearnaisemayo. Rigtig god fornøjelse!
Sprøde parmesankartofler
Ingredienser
Sprøde parmesankartoflerFremgangsmåde
Sprøde parmesankartofler
Tænd ovnen på 185 C varmluft.
Skyl kartoflerne grundigt (de skal have skræl på). Kog kartoflerne i rigeligt saltet vand i 10 min.
Riv parmesanen i et jævnt lag ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp med olie og drys med hvidløgspulver, løgpulver, salt og peber. Skær kartoflerne i halve på den lange led og læg dem med skærefladen nedad på parmesanen. Dryp med lidt ekstra olie.
Bag kartoflerne i ca. 20 min. eller indtil de er sprøde. Server straks. Velbekomme!
Tusind tak fordi at du bruger mine opskrifter!
Jeg håber, at du kan bruge de opskrifter, du finder her på min side. Som medlem af ‘Frederikkes Madklub’ får du adgang til en masse ekstra funktioner. Du kan blandt andet gemme dine yndlingsopskrifter på din helt egen opslagstavle.
Derudover kan du også udarbejde en madplan med dine favoritter. Begge funktionerne kan du tilgå nederst i hver opskrift ellers øverst på siden, når du er blevet medlem af klubben.
Du kan desuden nemt klikke på enten hjertet eller den lille kokkehue på hver billede for at tilføje opskriften til din madplan eller opslagstavle. For at få adgang til den funktion, skal du være medlem af ‘Frederikkes Madklub’, som du kan få adgang til lige her.
God fornøjelse i køkkenet!
Skriv endelig en kommentar