Sprøde parmesankartofler - Sprøde kartofler med parmesan
Opskrifter Livsstil Shop

Sprøde parmesankartofler

Sprøde parmesankartofler – Opskrift på sprøde kartofler med parmesan og krydderier. Disse kartofler er super lækre og meget nemme at lave. Disse populære parmesankartofler laves ved at koge mellemstore kartofler og skære dem over på langs. Parmesanen rives i et jævnt lag ud på en bageplade beklædt med bagepapir, hvor der dryppes og drysses med hvidløgspulver, løgpulver, salt og peber.  Kartoflerne lægges med skærefladen nedad på parmesanen, hvorefter de bages sprøde og gyldne.

Kartoflerne er perfekte at servere sammen med kød og en salat. Prøv at servere de sprøde kartofler med hytteostdip, chilimayo, eller også  denne bearnaisemayo. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Kartofler, Tilbehør til 4-5 personer
Forberedelse 15 min. / Tilberedning 30 min. / I alt 45 min.
Ingredienser

Sprøde parmesankartofler

1 kg kartofler

200 g parmesan, groftrevet

2 spsk. olivenolie

1 tsk. hvidløgspulver

1 tsk. løgpulver

Salt og peber

Fremgangsmåde

Sprøde parmesankartofler

Tænd ovnen på 185 C varmluft.

Skyl kartoflerne grundigt (de skal have skræl på). Kog kartoflerne i rigeligt saltet vand i 10 min.

Riv parmesanen i et jævnt lag ud på en bageplade beklædt med bagepapir. Dryp med olie og drys med hvidløgspulver, løgpulver, salt og peber. Skær kartoflerne i halve på den lange led og læg dem med skærefladen nedad på parmesanen. Dryp med lidt ekstra olie.

Bag kartoflerne i ca. 20 min. eller indtil de er sprøde. Server straks. Velbekomme!

 

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.