Hytteostdip - Opskrift på grøn dip med hytteost og krydderurter
Opskrifter Livsstil Shop

Hytteostdip

Hytteostdip  – Opskrift på lækker dip lavet med hytteost, krydderurter, cashewnødder og hvidløg. Hytteostdip er så nemt og virkelig hurtigt at lave. Denne dip med hytteost består af hytteost som blendes med hvidløg, frisk dild, persille, purløg, citronsaft, cashewnødder, olie, salt og peber. Jeg bruger enten den hytteost med 1,5 % fedt i eller den med 4 % fedt i og begge dele smager så godt. Dippen er inspireret af min opskrift på Green Goddess salat, som er fyldt med grønne sager og god smag.

Hytteostdip kan bruges til mange ting, men jeg kan allerbedst lide at dyppe grøntsager og nachos i dippen eller bruge den i sandwich. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

 

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Sauce, dip til 4 personer
Forberedelse 5 min. / Tilberedning 5 min. / I alt 10 min.
Ingredienser

Hytteostdip

1 fed hvidløg

1 lille bundt frisk dild

1 lille bundt frisk persille

1 lille bundt frisk purløg

Saften fra 1/2 citron

65 g usaltede cashewnødder

3-4 spsk. olivenolie

500 g hytteost

Salt og peber

Fremgangsmåde

Hytteostdip

Blend hvidløg, dild, persille, purløg, citronsaft, cashewnødder og olivenolie sammen. Tilsæt hytteost og blend sammen til en ensartet og cremet dip. Smag til med salt og peber. Server straks eller opbevar på køl. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.