Små butterdejstærter med jordbær - Små dessert butterdejstærter
Opskrifter Livsstil Shop

Små butterdejstærter med jordbær

Små butterdejstærter med jordbær – Opskrift på små butterdejstærter med creme fraiche med vanilje og marinerede jordbær. Butterdej bruges ofte i det salte køkken, men butterdej egner sig også perfekt i det søde køkken. Her har jeg lavet de lækreste mini butterdejstærter med creme fraiche rørt med vanilje og toppet med marinerede jordbær, frisk mynte og et drys flormelis. Butterdejstærterne bliver ikke så søde, så det er en perfekt dessert at servere ovenpå en middag. Tærterne kan også fyldes med f.eks. kagecreme, jordbær og chokolade, så de bliver ligesom små jordbærtærter. De kan også fyldes med lemoncurd og blåbær.

Prøv også min opskrift på Eton Mess med marengs og marinerede jordbær. Rigtig god fornøjelse!

 

Følg med på de sociale medier
Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok.

Vil du gemme eller dele opskriften med andre?
Prøv funktionen med din personlige opslagstavle ved at klikke på den lyserøde tegnestift i højre hjørne i opskriften. Sådan kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Små tærter til 6-12 personer
Forberedelse 30 min. / Tilberedning 15 min. / I alt 45 min.
Ingredienser

Marinerede jordbær

250 g jordbær, skåret i små tern

Saften fra 1/2 citron + fintrevet skal fra 1 citron

Kornene af 1 vaniljestang

1 spsk. sukker

Creme fraiche med vanilje

200 g creme fraiche, gerne 38 %

1 spsk. vaniljesukker

Derudover

6 plader butterdej, fra frost

1 sammenpisket æg til pensling

1 spsk. perlesukker

Frisk mynte til pynt

Flormelis til drys

Fremgangsmåde

Marinerede jordbær

Bland jordbær med citron, vanilje og sukker i en skål og lad det stå at trække på køl imens du laver de andre elementer.

Creme fraiche med vanilje

Rør creme fraiche sammen med vaniljesukker og stil det på køl.

 

Tænd ovnen på 200 C varmluft.

Læg butterdejspladerne på en bageplade med bagepapir. Lad dem tø op i ca. 15 min.

Skær hver butterdejsplade i to, så der i alt er 12 plader. Skær rundt i kanten af hver butterdejsplade og fold dejen over på den modsatte side (se videoen ovenover). Pensl med sammenpisket æg og drys med perlesukker. Bag butterdejen i ca. 15 min. hold øje med, at de ikke bliver for mørke. Lad dem afkøle på en rist.

Pres dejen lidt ned i midten, så der dannes en skål. Fyld butterdejstærterne med creme fraiche og top med jordbær, mynte og drys med flormelis. Server straks. Velbekomme!

 

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.