Skinkesalat - Opskrift på den bedste hjemmelavede skinkesalat
Opskrifter Livsstil Shop

Skinkesalat

Skinkesalat – Opskrift på den bedste hjemmelavede skinkesalat med skinke, løg og mayonnaise. Denne skinkesalat er så nem at lave og den er verdens bedste skinkesalat. Skinkesalaten består kun af kogt skinke, som finthakkes, finhakket løg, mayonnaise, salt og peber og karse på toppen. Nemmere og bedre findes ikke. Skinkesalat er perfekt at smøre på rugbrød eller smurt i sandwich.

Hjemmelavet skinkesalat minder om barndom, da min mor tit lavede det om morgnen, så mine søskende og jeg kunne få det med i madpakken. Det smager så lækkert! Der kan tilsættes purløg, karse eller forårsløg i skinkesalaten eller det kan drysses ovenpå. Det er super lækkert at servere hjemmelavet skinkesalat på et koldt frokostbord med f.eks. hjemmelavet æggesalat eller hjemmelavet hønsesalat. Skinkesalaten kan holde sig på køl i et par dage. Rigtig god fornøjelse!

Følg med på de sociale medier

Husk endelig at følge mig på mine andre sociale platforme, hvor jeg deler meget mere inspiration til både det søde og det salte køkken. Du kan følge mig på Instagram, Facebook og TikTok. Derudover kan du prøve funktionen med din personlige opslagstavle (lyserød tegnestift i højre hjørne) her på bloggen. Her kan du på en hyggelig måde samle alle dine favoritopskrifter her fra min blog, så du nemt og hurtigt kan finde dem frem, næste gang du skal i køkkenet. Samtidig kan du dele din egen opslagstavle med venner og familie, sådan at de også kan få inspiration til bagning og madlavning fra dig.

Jeg håber, at du får glæde af mine opskrifter og opslagstavlen, og at du vil gøre brug af dem til både hverdag og fest.

Skinkesalat

Frokost, Tilbehør til 4 personer
Forberedelse 5 min. / Tilberedning 5 min. / I alt 10 min.
Ingredienser

Skinkesalat

250 g skinke, kogt

1 lille løg, finthakket

100 g mayonnaise

Salt og peber

Karse

 

Fremgangsmåde

Skinkesalat

Hak skinken fint, men så der stadig er lidt struktur, i en minihakker eller i en persillehakker. Hak derefter løget fint. Kom skinke og løg i en skål og tilsæt mayonnaise og smag til med salt og peber. Pynt skinkesalaten med en lille skefuld mayonnaise og pynt med karse. Velbekomme!

Bedøm denne ret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Kurv Luk
Updating…

Ingen varer i kurven.